Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XI. Shakespeare mister sin Moder. Coriolanus. Afsky for Hoben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
det andet gør Jer frække. Den, som stoler
paa Jer, han finder Harer, hvor han vented
at finde Løver, Gæs i Ræves Sted.
I er saa lidt at lide paa som Gløder
paa Isen eller Hagelkorn i Solen.
Al Eders Dyd er at lovprise den,
hvis Brøde tynger ham, og bande Loven,
der rammed ham. Den, som fortjener Højhed,
fortjener Eders Had, og Eders Attraa
er som den Syges Madlyst, der begærer
mest netop det, der gør hans Onde værre . . .
......I Galgen med Jer! -
Tro Jer! - l skifter Sind med hvert Minut og kalder
ædel den, I nylig haded og ussel den, I hylded før
. . .
Kendsgerningerne bekræfter hver Sætning, Coriolan her
har udtalt, saaledes ogsaa den, at Plebejerne kun er
stærke i Munden, men løber, saasnart det kommer til
Kamp. De flyr i det første Sammenstød med Volscerne
(U):
Marcius
Sydvinden ramme Jer med al sin Pest, Roms Skændsel!
Skab og Bylder dække Jer, saa man maa fly Jer,
længe før man ser Jer, og I hverandre smitter
milevidt mod Vinden! Gaasesjæle, skabt i Lighed
med Mennesker! I løber jo for Trælle, som Aber
kunde slaa. Ha Pluto, Helved! Al Skade bagtil!
Ryggen rød og Fjæset af Flugt og Frygtens Feber
blegt!
Det lykkes Helten med Trusler om selv at ville
hugge ind paa de Flygtende at drive dem mod Fjenden
igen, at slaa denne paa Flugt og erobre hans By,
idet han - lig en Halvgud eller Krigsgud - ganske
alene trænger ind gennem Stadens Port, der lukker
sig efter ham uden at en eneste af hans Egne følger
med. Da han blødende kommer ud paany og Byen tages,
er de plebejiske Soldaters eneste Bekymring den, at
tilrane sig saa meget Bytte som muligt. Saa ruller
da atter Vredens Torden:
Se disse Drog, som agter deres Tid
en rusten Penning værd! Jernskrammel, Puder,
Tinskeer, Pjaltestads, som Bødlen vilde
begrave med dets Ejermand; det samler
det Pak, før Striden er forbi Ned med dem!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>