Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XI. Shakespeare mister sin Moder. Coriolanus. Afsky for Hoben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 William
Shakespeare
Begivenheder fra igaar, Krøniker, Æventyr, Romaner
...» Shakespeare udgav da end ikke selv sine
Dramer. Han fandt sig i, at begærlige Boghandlere
ulovligt tilegnede sig dem og udgav dem med en
Tekstbehandling, som det maa have været ham en Gru
at kaste Blikket paa. Rimeligvis har det at se sine
Skuespil trykte i en saadan Skikkelse været ham
saa modbydeligt, at han end ikke selv har gidet eje
Eksemplarer af dem. Han var i den Henseende stillet
som en moderne Forfatter, der ikke er beskyttet ved
nogen literær Overenskomst, og som ser sine Arbejder
mishandlede og lemlæstede i et fremmed Sprog.
Han nød vel en vis Folkeyndest, men han vedblev
at være en Skuespiller som andre Skuespillere (i
anden Rang efter Bur-bage) og som Digter at være
en blandt talrige andre. Aldrig, ubetinget aldrig,
hos en Samtidig Forstaaelsen af, at han var en for
sig og hele Rusen af de Andre intet imod ham. Han
lever og dør som en af de mange.
Det er tydeligt, at der i dette Tidsrum af hans Liv
i hans stille Sind har rejst sig en mægtig Revolte
herimod. Har der været Øjeblikke, hvor han helt følte
og helt begreb sin Storhed? Det er neppe muligt
andet. Disse Øjeblikke har været hyppige nu. Har
der været Minutter, hvor han har sagt til sig selv:
Om femhundrede Aar, om tusind Aar, vil Menneskeheden
endnu kende mit Navn, endnu læse mine Skuespil? Hvem
kan svare derpaa; men det er lidet sandsynligt; ellers
vilde han have kæmpet for at faa Lov til at udgive
dem selv. Derimod er det næsten utvivlsomt, at han paa
dette Tidspunkt har ment at fortjene et saadant varigt
Ry. Men han har - det skønner man - ingen Tro næret
til, at Eftertiden skulde se skarpere, staa højere,
vurdere ham bedre end Samtiden. Et Begreb som det om
historisk Udvikling er ham jo fremmed. Han har snarest
betragtet Kulturen i sit Fædreland som befindende sig
i rask Tilbagegang, har set Indskrænketheden stige
om sig, set Dum-fromheden rykke triumferende frem,
bekæmpende hans Kunst som Djævelens Gerning, og han
er naaet til en Afsky for Menneskesværmen i Fremtid
som i Fortid og Nutid, der har gjort ham ligegyldig
for dens Ros som for dens Dadel. Derfor har det moret
og mættet ham at fremstille denne Ligegyldighed hos
Coriolanus, der gaar udenfor, da Senatet vil tale
til hans Ros og udnævne ham til Konsul, han om hvem
Plutarch fortalte, at det Eneste, der fik ham til at
elske Æren var den Glæde, hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
