Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XV. Perikles. Samarbejden med Wilkins og Rowley. Shakespeare og Corneille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
139
sig til Ordlyden. Det ene Sted forekommer i anden
Akt, altsaa l Wilkins’ egen Tekst, det andet her. Hos
Shakespeare lyder Stedet:
For thou’rt the rudeliest welcome to this world That
e’er was prince’s child. Happy what follows! Tiiou
hast as chiding a nativity As fire, air, water,
earth and heaven can make ...
I Wilkins’ Novelle hedder det:
Poor inch of nature! Thou art as rudely welcome to
the world as ever princess’ babe was, and hast as
chiding a nativity, as fire, air, earth and water
can afford thee.
Mere paafaldende endnu end den ordrette
Overensstemmelse og de i Prosaen bevarede Verslinjer
er her det første Udraab Poor Inch o f nature! der
klinger saa fuldkommen Shakespearesk, at man skulde
tro det glemt i det Haandskrift, der har ligget til
Grund ved den første Udgivelse af Skuespillet.
Først med tredje Akts Begyndelse altsaa griber
Shakespeare ind. Han tager fat ved Marinas
Fødsel. Hvorfor? Fordi først med hendes Indtræden i
Skuespillet begynder det at interessere ham. Det er
denne Skikkelse, som det har syntes ham en fængslende
Opgave at udføre, dette fine Billede af ungdommelig
Ynde og overlegen Renhed.
Man agte paa, hvor Shakespearesk Optrinnet er,
da hun, umiddelbart før Dionyza sender hende
bort for at myrdes, strøer Blomster paa sin døde
Ammes Grav. Scenen indvarsler saa at sige to snart
følgende Optrin i andre Arbejder af Shakespeare: det
i Cymbeline, hvor Brødrene strør Blomster paa det
formentlige Lig af Drengen Fidelio, under hvilket
Navn de har lært deres Søster Imogen at kende, og
det i Vinteræventyret^ hvor Perdita som Hyrdepige
skænker de fremmede Herrer og sine Gæster alle Slags
Blomster. Marina siger (IVi):
Nej, jeg vil røve Jorden dens Klædebon for at
bestrø dit Grønsvær med Blomster. Gule og blaa,
Purpurvioler og Morgenfruer, skal som et Tæppe hænge
over din Grav, saalænge Sommerdagene varer. - Ak,
jeg stakkels Pige! Jeg fødtes under en Storm, mens
min Moder døde. Denne Verden er for mig endnu stadigt
en Storm, der hvirvler mig bort fra dem, jeg har kær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
