- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
152

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVI. Francis Beaumont og John Fletcher

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152 William
Shakespeare

undrede; og samme Klæder; Kappe osv. tilfælles.> Der
kan ikke godt være Tvivl om, hvad Aubrey har villet
sige med den Stjerne, han saa blufærdigt indfører
istedenfor et Ord i sin Tekst; ikke desto mindre
har i sin Tid Chalmers villet erstatte den med det
meningsløse Ord bench, Bænk.

De to Venner begyndte snart at arbejde i
Fællesskab. Det synes som om de har udkastet deres
dramatiske Planer i Forening og saa hver for sig
udført de Optrin, der laa bedst for hver Enkelts
Talent. Derpaa tyder en Anekdote, der er opbevaret
af Winstanley, og som muligvis er lavet, men kan
være sand. I et Værtshus, hvor de to Digtere var
sysselsatte med at fordele de forskellige Partier af
et planlagt Skuespil imellem sig, hørtes fra deres
Værelse Udbruddet: «Jeg paatager mig at slaa Kongen
ihjel*, hvilket af en udenfor Døren Staaende blev
opfattet som Vidnesbyrd om en majestætsforbryderisk
Sammensværgelse og gav Anledning til en Angivelse. For
Anekdoten taler, som George Darley rigtigt har
bemærket, at en ganske lignende Misforstaaelse giver
Anledning til et Angiveri i Fletchers Kvindehaderen
(Va), og at der i dette Stykke er lagt en stor
Bitterhed mod Angivere for Dagen; se saaledes Is,
hvor der udkastes et lidet smigrende Billed af deres
Væsen og Færd.

Hvordan det nu end har forholdt sig med Fordelingen af
det dramatiske Arbejde imellem «de to ædle Frænder«,
saa maa de dog i Forening have eftergaaet Arbejdet
og efter Evne have udslettet Sporene af deres
ret forskelligartede Stil. Ellers vilde det ikke
nutildags, skønt vi har Arbejder, de har udført hver
for sig, være saa vanskeligt at tildele hver af dem
nøjagtigt den ham tilkommende Ære.

Vi mangler dog ikke Skelnemærker, særligt ikke
metriske, til at holde deres oprindeligt uensartede
Talenter ude fra hinanden. Saavidt vi nutildags
kan skønne, var Beaumont den for egenlig tragisk
Digtning anlagte af de to; hans poetiske Tone har
været fuldere, dybere end Fletchers; han har havt
mindre Vid og mindre udviklet Færdighed, men har
været i højere Grad beaandet, rigere paa Følelse og
forvovnere i sin Opfindsomhed. En Glorie af Vemod
omgiver for Efterslægten hans smukke Ansigt, da
han ligesom to andre af Englands ypperste Digtere,
Marlowe og Shelley, bortreves af Døden før han fyldte
sit tredivte Aar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free