Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVIII. Cymbeline. Stoffet; Udgangspunktet; Moralen; Idyllen; Imogen. Shakespeare og Goethe. Shakespeare og Calderon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
189
indbildsk Kvindejæger det mest indtrængende, mest
forpligtende Anbefalingsbrev med til sin Elskede,
og ingen giver samme Mand et uskrevet Fribrev til
at anvende alle Midler til at vinde hendes højeste
Gunst, blot for at nyde hans Beskæmmelse over det
mislykkede Forsøg bagefter. Og selv om dette blev
Posthumus tilstedt eller blev undskyldt hos ham,
saa er hans kritikløse Lettroenhed, da Jachimo kommer
tilbage som Sejerherre, hans vilde Raseri imod Imogen
i høj Grad frastødende, og den lave. falske Billet
fra ham til Imogen, som skal lette Pisanio Mordet,
ubetinget modbydelig. Selv i værste Fald indrømmer
vi desuden ikke en Mand Ret til at lade en Kvinde
myrde, fordi hun har glemt sin Kærlighed til ham. -
Renæssancetiden saa heri forskelligt, tog det ikke
saa nøje med de gamle Novellefabler, og opfattede
Ret og Pligt paa disse Omraader efter Vedtægten.
Shakespeare har nu gjort hvad han kunde for at
bøde paa det ugunstige Indtryk af Posthumus’s
Handlemaade. Længe inden denne véd, at Jachimo har
bedraget ham, angrer han sin Udaad, beklager sig i
bitre Ord over, at Pisanio (formentlig) har adlydt
ham og udtaler sig i de stærkeste Udtryk om Imogens
Værd. Saaledes siger han
For Imogens det dyre Liv tag mit! Er det end ej
af samme Værd, det er et Liv dog.
Han paalægger sig selv den haardeste Bod. Med den
romerske Hær drager han til England, kæmper saa
navnløs, forklædt som Bonde, mod Romerne, og er -
i Forening med Be-larius og Kongesønnerne - den som
bringer Briternes Flugt til at standse, befrier den
allerede fangne Cymbeline, vinder Slaget og frelser
Riget. Da dette er udrettet, ifører han sig paany sin
romerske Dragt for at lade sig som Fjende nedhugge
af sine Landsmænd, hvis Redningsmand han lige har
været. Han fanges, bringes for Kongen, og Alting
opklares.
Der er i hans Handlemaade fra det Øjeblik af han
paany staar paa engelsk Grund, en mere højtflyvende
og overspændt Idealisme, end vi ellers er vante til
at møde hos Shakespeare, en Trang til selvpaalagt
Poenitense. Men Karakteren bliver os ligefuldt ikke
det skønne Hele, som Digteren har ønsket. Vi faar ikke
Indtryk af en Gudernes Yndling, men af en Mand, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
