Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXII. Stormen som Skuespil. Shakespeare og Prospero. Afsked med Kunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
233
XXII
Skønt Stormen som Skuespil betragtet savner dramatisk
Spænding, er Stykket saa overstrømmende rigt paa
Poesi, frembragt som det er af en mægtig, magisk
virkende Indbildningskraft, at det som en lille
Verden for sig overvælder Læserens Sind med det
Fuldkomnes Evne til at betage. Vil et almindeligt
Menneske modtage det lærerige Indtryk af sin egen
Lidenhed og det opløftende af et virkeligt Geni’s
uberegnelige Storhed, da skal han fordybe sig i dette
Shakespeares sidste Mesterværk. Næsegrus Beundring
vil ret hyppigt være Studiets nærmeste Følge.
Shakespeare har her digtet friere end nogensinde
siden han skrev Skærsommernatsdrømmen og Første
Del af Henrik IV. Han har kunnet og maattet det,
fordi han trods de Hensyn, Lejligheden foreskrev
ham, og de Baand, den lagde paa ham, her mere end
nogensteds i disse hans senere Aar gav sig selv
med hele sin Personlighed i sit Arbejd. Stykket
er blandt dette Tidsrums det, som har mest af en
Bekendelse. Shakespeare havde ikke været saa personlig
før uden i Hamlet og Timon.
l visse Maader kan Stormen siges at være skrevet
i Sammenhæng med Sjælstilstanden fra det mørke
Tidsrum. Atter dette Stykke handler om oprørende
Utaknemmelighed, om List og Vold udøvet mod den Gode.
Hertug Prospero af Milano, der, fordybet i
videnskabelig Forskning, i sin Bogsal fandt sit sande
Hertugdømme, havde uforsigtigt overladt sit lille
Riges Styrelse til sin Broder Antonio; hans Tillid
vakte Antonios Falskhed. Denne vandt for sig alle
de af Prospero ansatte Embedsmænd, forenede sig med
Prosperos Fjende, Kong Alonso af Neapel, gjorde det
tidligere frie Milano til en Vasalstat under ham, drog
ogsaa dennes Broder Sebastian ind med i Forræderiet,
overrumplede og styrtede saa sin Broder, hvem han
med hans treaarige Datter lod sætte ud paa Havet i
en skrøbelig Baad. En Adelsmand fra Neapel ved Navn
Gonzalo forsynede af Medlidenhed Baaden ikke blot med
Levnedsmidler, men med nye Klæder, Bohave og Prosperos
dyrebare Bøger, hvorpaa hans overmenneskelige Magt
beror. Baaden drev i Land ved en ubeboet Ø. Her
opnaaede Prospero ved sine Granskninger Herredømmet
over Aandeverdenen, underkastede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
