Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXVI. Shakespeares Død - XXVII. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 William
Shakespeare
eller Skribent. Det tyder paa, at han just Ikke
har følt sig l Gæld til nogen af sine skrivende
Kaldsfæller eller ment, at han havde noget at
takke dem for, og denne Taushed er unegtelig I god
Overensstemmelse med den Ringeagt, han i sine Skuespil
stadigt viser de Digtere, han fremfører. Han har vel
villet drikke med sin mangeaarige, brave Misunder og
Ven Ben Jonson, men nogen Ømhed har han ikke næret for
ham, saalidt som for de andre Dramatikere og Lyrikere,
mellem hvilke han havde levet - som Byron siger om
Childe Harold: Han var en iblandt dem, ikke en af
dem.
Han laa endnu fire Uger hen. Den 23. April udaandede
han.
Dagen forud havde han sandsynligvis fyldt sit
52. Aar. Han opnaaede samme Alder som Moliére og
Napoleon; den havde været tilstrækkelig for ham til
at faa sit Livsværk gjort. Hans Livs mægtigt bevægede
Strøm var udmundet i Dagenes Dryp-Dryp-Dryp.
Før 1623 blev af hans Slægtninge Gravmælet rejst
over ham i Stratford Kirke. Under Bysten findes en,
formodenlig af Dr. Hall forfattet, Indskrift, hvis
to første daarligt byggede latinske Vers kalder
ham Nestor i Dømmekraft, Sokrates i Geni, Vergil i
Kunst.*)
Man kunde have tænkt sig en mere rammende
Gravskrift.
XXVII
Selv et langt Menneskeliv er saa kort og flygtigt,
at det ligner et Under, naar det efterlader sig Spor,
der staar Aarhundreder igennem. Millioner og atter
Millioner lever og dør og synker i Glemsel, og deres
Gerning forsvinder med dem. Nogle Tusinder opnaar for
saa vidt at overvinde Døden, som deres blotte Navn
bevares og bebyrder Skolebørns Hukommelse, medens
selve dette Navn forøvrigt ikke siger Efterslægten
stort. Saa er der de faa Allerstørste tilbage, og
blandt disse yderst Faa har Shakespeare sin Plads. Han
er Leonardos og Michelangelos Ligemand. Neppe lagt
i sin Grav opstod han af Graven, og
*) Judicio Pylium, genio Socratem, arte Maronem,
Terra tegit, populus mæret, OhTmpus håbet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>