Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - I. Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
279
og Portugal; thi Erhvervelsen af Grundejendom var
dem ikke forment. Nu berøvede Fanatismen dem med ét
Slag alle deres Rettigheder og Forhaabninger. Lord
Beaconsfields Forfædre, der var beslægtede med den
adelige Familie Lara og maaske bar dette Navn, tyede
derfor til den venezianske Republik og aflagde efter
en Familie-Overlevering, fra det Øjeblik af da de
betraadte Venedigs Grund, deres spanske Navn for i
Stedet derfor - «af Taknemmelighed mod Jakobs Gud,
der havde ledet dem gennem eksempelløse Prøvelser og
uhørte Farer» - at antage Navnet dlsraeli, paa hvilket
deres Afstamning altid kunde kendes. Venedig var i
hin Tid den mindst utaalsorame Stat. ^Naturligvis
betragtede Republikens Stormænd ingenlunde den
indvandrede Jøde som Ligemand, men de tillod ham i
Fred at drive Handel. I mere end 200 Aar trivedes og
blomstrede Slægten uhindret her.
Henimod Midten af det 18de Aarhundrede, da Venedigs
Han-delsmagt begyndte at synke, skete det saa, at et
Medlem af Familien besluttede at sende sin yngste
Søn, ved Navn Benjamin, til England, der paa det
Tidspunkt syntes at sikre Jøderne Religionsfrihed og
samtidigt at frembyde gunstige Udsigter med Hensyn til
Handelsforetagender i det Store. Religionsfriheden
var iøvrigt hverken gammel eller fuldstændig
i England. Langt tidligere var Jøderne blevne
fordrevne derfra end fra Spanien og Portugal. Kun
fra Vilhelm Erobrerens til Richard Løvehjertes Tid
havde de i England været taalte; saa fulgte blodige
Jødeforfølgelser, indtil i Aaret 1290 den i hele
Middelalderen staaende Beskjrldning mod Israeliterne,
der er bleven opfrisket paany i vore Dage, at de
til deres Paaskeoffer brugte Blodet af slagtede
Kristenbørn, havde den Virkning, at de, mishandlede og
udplyndrede, maatte forlade Landet som Forviste. En
Ballade i Percys Samling af engelske Folkeviser er
et Vidnesbyrd om, hvorledes Folkefantasien vedblev
at sysselsætte sig med den fordrevne Stamme;
i Afstanden forvandledes Frelserens aldrig sete
Landsmænd og Drabsmænd sig til blodtørstige Uhyrer, og
som Mindesmærker om den overtroiske Rædsel og Afsky,
der bevarede sig helt ind i Renæssancetiden, er i den
engelske Literatur blevne staaende Marlowe’s Barabbas
og Shakespeare’s Shy-lock. Med god Grund er Scenen
i begge disse berømte engelske Tragedier henlagt til
Middelhavslandene, thi i England selv fandtes saa godt
som ingen Jøder. Med langt mindre Grund er i begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
