Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - III. Ynglingsærgerrighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Lord
Beaconsfield
Contarini Fleming vidner usvigeligt om, at han har
kendt det Alt; men Resultatet af Tvivlen var lige
saa gunstigt som hurtigt vundet. Hans Hjerne var
frugtbar, avlede Drømme og Indfald og Planer og
Rænker, der hver for sig ynglede nye; hans Hjerte
var modigt; det bankede ikke blot uforfærdet, men
det ønskede og attraaede Æventyr, og Planlæggeren
bag hans Pande var den medfødte Forbundsfælle for
Æventyreren i hans Bryst. Selvprøvelsens Udfald
var da den overordenligste Selvtillid, den mest
ubetingede Fortrøstning til Evner og Fremtid. Forti
nihil diffidle, (For den Stærke er Intet vanskeligt)
de Ord Disraeli lod, indskrive paa sin Fane ved sin
første Valgkamp, var længe før de formuleredes til
Valgsprog, det Løsen der rullede med Blodet i hans
Aarer.
Denne Selvfølelse er et Væsensmærke. Medens usikkert
begavede Naturer har en bestandig tilbagevendende
Modløshed at overvinde, og medens overvejende
moralsk anlagte Naturer stadigt paany gaar ud paa
Erobringstog for at tilerobre sig Selvagtelse og ikke
giver sig den før de har fortjent den, følte den unge
Disraeli med sit sikkert og udadtil anlagte Sind sig
tidligt forvisset om det dybe Væld af Hjælpekilder,
der slumrede i hans Anlæg, spildte ingen Tid med at
høre Moralprækener af en indre Skolemester, lod sin
Opdragelse besørge af Livet selv, af hin ydre Skæbne,
der med sine Smil og sine Slag tidligt stod for ham
som den eneste eftertrykkelige Formaner, og følte
sig fra sin første Indtræden i den voksne Alder som
en Genstand for sin egen Agtelse og en Genstand af
høj Værdi for de Andre.
Hvorsomhelst en Grundsum af Begavelse findes,
gives der gerne en vis Udfoldningskraft, der
forhindrer Personligheden fra at gaa istaa ved stedse
paany at tage Evnerne i Beslag. Erhvervedriften,
Samlerlidenskaben var Saadanne Kræfter hos Disraelis
nærmeste Forfædre, Virksomhedstrangen og Reformiveren
er hyppige Former af den hos literært og politisk
anlagte Mænd. Lad os søge denne oprindelige Drivfjæder
hos ham selv.
Der gives en yderst nem og altfor hyppigt anvendt
Fremgangsmaade ved Sjæleforskning, som uafladelig
er bleven bragt i Anvendelse netop mod Englands
nuværende Førsteminister, det er den, som bestaar
i vilkaarligt at sætte en Forfatter som lig med en
eller anden af hans digtede Figurer, om hvem det da
ved en Tilsnigelse paastaas, at denne Skikkelse i
sin Tid for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>