Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - III. Ynglingsærgerrighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 Lord
Beaconsfield
relse, af hvilket der altid kan ønskes endnu mere,
lader den Magt, den Enkelte kan haabe at opnaa, sig
bestemme. Den unge Disraeli ønskede sig uden videre
den højeste Magt, og kan man end ane, at han med sit
sydlandske Blod og sit fantastiske Hang i Drengeaarene
drømte om Sammensværgelser og hemmelige Selskaber,
om lønlige Rænker og underjordiske Forbund, saa
har dog snart en Førsteministers solbelyste og sikre
Stilling med dens bestemt omskrevne Magtomraade staaet
som det højeste Attraaværdige for hans Øje. Straks
han begynder at skrive, skildrer han Førsteministre;
allerede i sin tidligste Ungdom udfører han to ledende
Ministres Karakterer og gør det baade med digterisk
Fantasi og med politisk Forstand.
De to Romaner, hvori disse forekommer (Vivian Grey og
Contarini Fleming} har begge Præget af sjælegranskende
Levnedsløb og fuldstændiggør hinanden mærkværdigt. De
indeholder henholdsvis Politikeren og Digteren
Disraelis foregrebne Dan-nelseshistorie. Vivian Grey,
Helten i det tidligste Værk, er en politisk anlagt
Yngling med Forfattertalent, Contarini Fleming omvendt
en digterisk begavet Yngling med Statsmandstalent;
begge har de en dyb Kærlighed til Magt og Ære (poiver
and farne). Men at Magten staar for Disraeli som det
egenlige og afgørende Gode. det røber sig stærkest i
Skildringen af Digterens Udviklingsgang, hvor der jo
paa Forhaand ikke var nogen Anledning til at vente
Magtbrynden betonet.
Den Opgave, Disraeli efter sin egen Erklæring i
Contarini Fleming har sat sig, er den at fremstille
en Digters Tilblivelseshistorie; han har udtrykkelig
villet give os sin Wilhelm Meister med den Forskel i
Anlægget, at hans Helt skulde modnes til Poesien som
Goethes til Livets Virkelighed. Nu er Ærgerrighed en
hyppig Medgift til digteriske Naturanlæg, men den kan
være dulgt tilstede, røbe sig paa en tilbageholdende
og stille Maade; Goethes Meister er ikke anderledes
ærgerrig. Hør nu Digteren hos Disraeli skildre sig
selv som Skoledreng:
Livet var mig uudholdeligt, og jeg kunde have dræbt
mig selv, hvis jeg ikke havde været baaret oppe af min
Ærgerrighed, der nu hver Dag blev mere levende, saa
at Attraa efter Udmærkelse og efter opsigtvækkende
Daad (astounding action) rasede i min Sjæl; og
naar jeg huskede, at i det heldigste Tilfælde mange
Aar maatte gaa hen før jeg kunde virkeliggøre mine
Tanker, skar jeg Tænder i taust Raseri og forbandede
min Tilværelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
