Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - IV. Anlæggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
311
The young Duke. Den unge Hertug træffer paa en kort
Rejse, han ukendt foretager, en Postvogns-Passager,
der med Blikket rettet paa Hertugens smukke
Park erklærer Ikke blot Parken men dens Herre og
med ham det hele Aristokrati for unyttigt Tøj,
der bør afskaffes. Manden anpriser i høje Toner
en Skribent, der har forfattet et ligesaa modigt
som voldsomt Angreb paa Andesbjergene, idet han
har bevist Unyttigheden af Alt, hvad der hæver
sig i Vejret, og har dømt de nævnte Bjerge som
Jordklodens Aristokrati. Floder tager denne Forfatter
sig i Reglen af, men Blomster river han formelig i
Stykker med en Bevisførelse, som godtgør, at der ikke
gives unyttigere Væsner end de. Han er Menneskeven,
men tvivler ikke paa, at en højere Race vil afløse
Menneskene, frembragt f. Eks. af en Dampvogn og en
Spindemaskine i Forening.
Der er heri endnu ikke noget særegent
Engelsk. Romantikerne i Norden og Tyskland vilde med
Jubel have istemmet i denne Satire; men man begriber
ret vel, at den Mand, der som ung tænkte saaledes,
ikke senere betragtede Manchesterlæren med gunstige
Blikke eller nogensinde var fristet til at sætte
Englands umiddelbare Pengevinding over dets Navn og
dets ydre Magtstillings Evne til at blænde og undre.
Dog det, der heri er helt og afgjort ejendommeligt for
Disraeli, er den Uvilje mod det videnskabelige Element
i Nyttelæren, der skjuler sig under Spotten over
dens Prosa. Den er ham dybest imod paa Grund af dens
Overvurdering af den rene Fornuft og Undervurdering
af Fantasien. Der forekommer i Coningsby en Linje,
som med anerkendelsesværdig Knaphed udtrykker og
forklarer Disraelis Uvilje. Den lyder saaledes:
«Mormon tæller flere Tilhængere end Bentham,» Man
veje ret denne Sætning i sit Sind! Den udsiger kun en
statistisk Kendsgerning eller en statistisk Antagelse,
men man føler bag den Disraelis Ringeagt for en Lære,
der er af rent videnskabelig Natur og derfor ikke
formaar at fanatisere. Den er lagt i Munden paa den
Person i Bogen, der er Disraelis eget Talerør, og den
Udvikling, som deø afslutter, gaar ud paa at vise,
at ikke Aarsager, der henhører under Naturlivet eller
Erhvervslivet, men aandelige Aarsager har fremkaldt
de store Omslag i Verdenshistorien. Oprindelsen til
enhver Bedrift maa efter hans Opfattelse søges i
Indbildningskraften; en Revolution opstaar, naar et
Lands Fantasi rejser sig imod Regeringen, og den,
som forstaar at appellere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>