Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - IX. Londonerliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
355
Fordringshavere bereder dem, alle kommer ikke
blot helskindede, men rige og lykkelige ud af
Gælden. Kaptajn Armine, Helten i Henrietta Temple,
trykkes ganske vist en hel Del af de Pengesorger,
han ved et altfor overdaadigt Ungdomsliv har paadraget
sig; han maa gøre haardhjertede Aagerkarle j^dmygende
Besøg og modtage Tjenester af andre Aagerkarle; han
gør endog en Dags Tid et (iøvrigt med Dickens’sk
Lune skildret) Bekendtskab med Gæidsfængslet, men
Ægteskabet med Miss Temple bringer ham Golcondas
Rigdomme til Erstatning. Egremont, Helten i Sibyl, er
ikke i Stand til at betale de store Udgifter ved sit
Parlamentsvalg og holder sig ligesom Kaptajn Armine
nogen Tid skjult for Verden i et lille Hus paa Landet,
men da hans Elskede, den fattige Sibyl, kommer til
Glans og Værdighed som højadelig Arving til fyrstelige
Godser, er hans Forlegenhed hurtigt glemt. Det er dog
ikke i disse blonde Herrers Følelsesliv jeg troer at
genfinde Disraelis eget; det er i Fakredins, den med
digterisk Mesterskab skildrede unge Emirs i Tancred,
der bestandig er I bundløs Gæld og som aldrig føler
nogen Ulempe derved, men med det bedste Humør af
Verden gør sine Fordringshavere i Havnestæderne langs
den syriske Kyst smaa Venskabsbesøg:
Fakredin var forelsket i sin Gæld; den var ham
en stadig Kilde til Sindsbevægelse og han var den
taknemmelig for dens æggende Magt. Syriens Aagerkarle
er ligesaa behændige og haardhudede som alle andre
Landes og besidder uden Tvivl alle de frastødende
Egenskaber, som er Følgen af en stadig Agtpaagivenhed
overfor enhver ædelmodig Tilskyndelse. Men istedenfor
at se paa dem med Hævnlyst eller Afsky, studerede
Fakredin dem uophørligt og indvandt i deres Selskab
med dyb Tilfredsstillelse sjælelig Indsigt. Hans egen
rovbegærlige Sjæl nød Kampen med deres Havesyge;
og det fortryllede ham, med sine Kunstgreb at gøre
deres Færdighed i at bedrage til Skamme. Han holdt
af at træde ind over deres Tærskel med lysende Øjne
og et Ansigt, der straalede af Uskyld, og naar Alt
saa værst ud og de var grusomst, da at overliste dem
fuldstændigt.
i
Læseren føler Disraelis eget Naturel igennem denne
Skildring. Netop saaledes kan man tænke sig, at han
har tæmmet og tumlet sine Gældsherrer, selv mere
tigeragtig end Tigrene om ham. «O du min elskede
Livsledsager!» siger Fakredin om sin Gæld, «dig
skylder jeg mit hele Kendskab til den menneskelige
Natur*. Trækker man Spøgen og Overdrivelsen fra,
saa tvivler jeg ikke paa, at Disraeli selv har følt
noget Lignende, har havt en Nydelse af at føle sine
Evner udvikle sig og lade sin Snild hed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
