Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - X. Første politiske Felttog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Lord
Beaconsfield
X
Det var i Aaret 1832, Reformlovens store Aar.
Den Modstand, der af Kong William den Fjerde og
hans Tory mi nistre fra først af havde været rettet
mod Parlaments-reformen, var som bekendt alt i
Kongens første Regeringsaar 1830 bleven brudt, og et
reformvenligt Whigministerium var bleven dannet af
Lord Grey. Det Lovforslag, hvilket Lord Russell som
Medlem af dette Ministerium næste Aar havde forelagt
Underhuset, hvorefter for det Første en Mængde
af de saakaldte raadne Flækker (rotten boroughs)
skulde miste den Valgret, de regelmæssig solgte til
den Højstbydende eller udøvede i Enkeltmands Sold,
dernæst en Mængde andre Smaabyers Valgret skulde
indskrænkes og endelig til Gengæld 27 store Byer opnaa
Repræsentation, var strandet paa den heftige Modstand
af dem, mod hvis Fordel det stred, og Parlamentet var
blevet opløst. Ved de nye Valg fik Parlamentsreformens
Venner Flertal i Underhuset, men Loven strandede paany
paa Overhusets Modstand. Denne Gang vakte imidlertid
dens Forkastelse en saa stormende Forbitrelse
i Landet, at Overhuset, da Loven atter kom for,
af Frygt for at se sin Indflydelse tilintetgjort
ved den Masseudnævnelse af nye Peerer, hvormed det
blev truet, gav efter og endelig den 4de Juni 1832
vedtog en Reformlov, ved hvilken Antallet af Vælgere
i Storbritannien fra et faktisk yderst ringe Tal blev
hævet til tre hundrede Tusind.
Kun faa Dage efter, at denne Hovedbegivenhed i
Englands politiske Historie havde fundet Sted og
inden endnu de første Efterdønninger i Nationens
Stemningsliv havde lagt sig, den 13de Juni 1832,
holdt Benjamin Disraeli sit Indtog i den lille By
High Wycombe, hvor han for første Gang i sit Liv
stillede sig til Valg. Sin Grundregel tro at henlede
Opmærksomheden allerede paa sin ydre Fremtræden,
kørte han, udsøgt og paafaldende klædt, ind i
Staden i en med fire Heste forspændt, aaben Vogn,
ledsaget af en Musikbande og en Trop Beundrere med
Faner. Han hilsede op til de fuldt besatte Vinduer, og
da han naaede Værtshuset Den røde Løve, som havde en
fremspringende Portal, svang han sig fra sin Vogn op
paa den, hvor han kunde ses og høres fra alle Sider,
og holdt paa staaende Fod med største Kraft og Liv
en timelang Tale, i hvilken han flaaede Whiggerne med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>