Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - X. Første politiske Felttog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
369
da egenlig var, Radikal eller Tory, og Disraeli følte
daglig stærkere Nødvendigheden af at tage afgørende
Parti. Han gik da over sit Rubicon og lige ind i
Torylejren: Han havde meldt sig ind i Westminster
Reforrnklubben, han meldte sig ud. Han havde talt for
hemmelig Afstemning; men da dette stred mod Toryernes
Program, eftersom Godsejerne i saa Fald tabte Evnen
til at tyrannisere Smaabyerne ved Parlamentsvalgene,
lod han ikke alene sin Fordring falde, men talte
imod den. Han havde skrevet mod Statskirkens Tyranni
i Irland, han forlangte nu dens Opretholdelse. Han
havde søgt O’Connells Beskyttelse, han stræbte nu at
slaa sig til Ridder paa ham.
l April 1835 havde Peel ved en Afstemning faaet
Flertal imod sig, og et Whlgministerium var paany
bleven dannet af Lord Melbourne. Da et Medlem
af det nye Ministerium søgte Genvalg i Taunton,
stillede den utrættelige Disraeli sig imod ham,
og i en Tale, han ved denne Lejlighed holdt, søgte
han ved tilsyneladende Aabenhed og Frimodighed at
dække den Forandring, han netop nu foretog med
sin politiske Stilling. Med Henvisning til sin
uforandrede Modstand mod Whiggerne roste han sig af
sin politiske Fasthed. Han erklærede at have Svar paa
rede Haand ligeoverfor alle Angreb: enhver Mand kunde
blive angrebet én Gang, men Ingen havde nogensinde
angrebet ham to Gange. Naar han ikke længer var
Talsmand for visse Forholdsregler, saa var det,
fordi de, siden Torypartiet atter var kommet til
Kræfter, ikke mere var nødvendige. Hemmelig Afstemning
havde han f. Eks. kun krævet for at sikre de Byfolk,
der ønskede at stemme paa Medlemmer af Landpartiet,
deres Frihed. Nu behøvede de ikke mere en Beskyttelse
af denne Art. Han talte videre til Bedste for den
protestantiske Statskirke i Irland. Raabet over dens
Tryk var i høj Grad overdrevet. Hvis den virkelig
altid havde været en saa utaalelig Plage, hvorfor
var da dette først blevet opdaget saa sent? Han
beskyldte Whiggerne, der understøttede de irske
Krav, for at opmuntre Irland til «at ødelægge
Protestanterne»; han bebrejdede dem med bitter
Haan, at de ikke havde undset sig ved at gribe
O’Connells blodige Haand for at slutte Forbund mod
Statskirken, og da Ordet «blodige Haand> vakte Uvilje,
forklarede han det derhen, at han selvfølgelig ikke
beskyldte Mr. O’Connell for at gaa i Parlamentet med
bloddryppende Hænder, men blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
