- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
411

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XV. Det unge England og Coningsby

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lord Beaconsfield
411

i Skolen, længst hemmelig forelsket i den unge
Adelskres og fra det Øjeblik af, da Coningsby en
Dag redder ham fra Drukning. den sidstes Ven for
Livet. Alt som disse Drenge vokser til, begynder
de at politisere, og snart leder deres naturlige
Instinkt dem til nogle store politiske Sandheder,
de ægte Tory-Grund-begreber, der i Aaret 1835
«laa paa Bunden af enhver Drengs Hjerte i Eton
og ellers ingensteds* - det skulde da være i et
vist Flyveskrift om den engelske Forfatning, som
Forfatterens Beskedenhed forbyder ham at nævne.*)
Blandt disse Drenge er Coningsby ved sine Evner
den fødte Fører. Da han forlader Skolen er han
vel, som det udtrykkelig allerførst bemærkes i
hans Karakteristik, «ikke ubekendt med en høj
Ærgerrigheds Tilskyndelsen (not a stranger to the
slirring impalses of a high ambition) men Verden er
ham endnu kun en Verden af Bøger. Hans Ungdomsvenner
havde været ham kære, men da han selv var den, som
havde dannet deres Meninger og styret deres Tanker,
kunde de ikke være for ham, hvad han var for dem; han
sukkede efter at træffe paa en jævnbyrdig eller ham
selv overlegen Aand. Og medens han hensunken i denne
Stemning en Dag under Uvejr udhviler i Gæstestuen i
et Skovløberhus paa Landet, hvem ankommer da dertil,
sprængende paa sin arabiske Hest gennem Regnen og
Stormen? En ubekendt, en halv Snes Aar ældre end
Coningsby, bleg, med en tankerig Pande og mørke Øjne,
der røber en sjælden Forstand - Sidonia, Jøden, en
Rothschild i Rigdomme, en Montefiore i Anseelse hos
sine Troesbrødre i Øst og Vest, en Disraeli i Vid,
Racestolthed, Forstandskulde og politisk Indsigt,
kun forskellig fra Forfatteren deri, at han, som Jøde
ogsaa af Religion, er udelukket fra enhver Deltagelse
i Englands offenlige Liv og saaledes afgiver et
skærende Eksempel paa hvilke Kræfter og Evner England
ved sin taabelige Ufordragelighed berøver sig selv
Udbyttet af. Coningsby og Sidonia kommer i Samtale;
den unge Adelsmand udtaler sin Længsel efter at se
fremmede Lande, de klassiske Steder, Athen. «Ruinernes
Tidsalder er forbi*, svarer Sidonia og henviser barn
fra Athen til Manchester. Sidonia hører ikke til
dem, som mener, at genial Ungdom behøver Erfaring
for at udrette store Ting. Han indrømmer vel som
almindelig Regel at «Ungdora er Fejlgreb, Manddom
Kamp og Alderdom Savm; men

?) Coningsby 107.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free