Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVII. Kampen mod Peel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 Lord
Beaconsfield
de naturligvis føle sig som fremmede, hvorimod man ved
kun at hæve Tolden for deres Vedkommende vilde skaffe
dem en Fordel, der bandt dem fast til England. Deres
Kornproduktion var formentlig mer end tilstrækkelig
til Forsyning af Landet.
Dette var den ideelle Grund til Disraelis Modstand
mod Kornlovenes pludselige Ophævelse. Men Modstanden
afgav ham desuden et Svingbrædt til Magten.
Det hørte til Peels politiske Ejendommeligheder,
først at gøre en haardnakket Modstand imod enhver ny
Forholdsregel, og derpaa, naar den trods Modstanden
var bleven Folket kær, selv at gennemføre den til
dens yderste Følger. Saaledes havde han i 1826 gjort
med de Forslag, som den berømte Romilly flere Aar i
Træk havde indbragt til Formildelse af den barbariske
engelske Straffelovgivning, hvilke Peel i sin Egenskab
af Fører for Parlamentets konservative Medlemmer
altid havde forkastet som fiiosofisk-sentimentale
Omvæltningsforsøg. Saaledes havde han i 1829 baaret
sig ad overfor Katolikernes Frigørelse, hvis ivrigste
Modstander han havde været, og som han selv tog i sine
Hænder og gennemførte. Saaledes handlede han nu. Efter
selv at have ledet Modstanden mod Anti-Cornlaw
Foreningen og efter at have søgt og fundet sin Støtte
i et Toryparti, der ud trykkeligt hævede ham og bar
ham oppe i den Hensigt at han skulde fortsætte denne
Modstand af yderste Evne, lod han 1845 pludselig sine
Tilhængere i Stikken, optraadte som Talsmand for det
af ham selv saa heftigt angrebne Princip og knyttede
sit Navn til den nødvendige og attraaede Reform.
Efter at Kornlovenes Ophævelse paa hint Tidspunkt
blev iværksat er den offenlige Mening i vore Dage
tilbøjelig til at betragte den som en uopsættelig
Nødvendighed, og den nugældende europæiske Dom over
Robert Peels Handlemaade er ham overmaade gunstig. Ved
sin Optræden paa Cobdens Side sprængte han med Et den
hele af Beskyttelsesmændene organiserede Modstand og
gjorde Frihandelsprincipets Triumf uundgaaelig. Men
hans Handlemaade var i dybere Forstand meningsløs;
han lod sig simpelthen rive med af Forholdene, og
man kan ret vel forstaa, at de, hvis Sag han havde
paataget sig at føre, ikke kunde se ham i noget
fordelagtigt Lys. Han havde erklæret, at han hellere
vilde være Føreren for Englands Jordegodseje.re end
besidde Kongers Tillid; de, hvis Tillid han havde
stillet over Kongers og faa Aar efter sveg, kunde
ikke betragte ham med de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
