- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
447

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVIII. Tancred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lord Beaconsfield
447

i selve Mystiken og rammer gennem den det kristelig
religiøse Korstogsværmeri, hvis Sag her tilsyneladende
føres. Det er Skik og Brug at tale om det Sfinksagtige
hos Disraeli, og en Roman som Tancred giver et saadant
Udtryk mere Mening og Berettigelse end det i Reglen
har; men i Virkeligheden er det mest den aandelige
Dovenskab eller Tankeløsheden, der skjuler sig bag
denne som bag andre Forkyndelser af Sfinksværdigheden,
Lytter man skarpt til Tancred,, saa siger Forfatteren
uden Tvetydighed til de Kristne: «Var der Sammenhæng
i Jer, troede I for Alvor paa hvad I bestandig
forsikrer at I tror paa, saa handlede I hobevis saa
sværmerisk, saa barnligt, saa troende, saa forrykt
som min Helt. Og var I sanddru, da indrømmede I som
han, at I skylder Jøderne og Jødedommen alle Eders
kostbareste Klenodier og vilde som han i Stedet
for at ringeagte og forfølge Jøderne, højagte dem,
ja knæle for dem. Men I er hverken følgestrenge
eller sanddru, hverken troende eller begejstrede,
I er spidsborgerlige Forstandsmennesker tilhobe, og
da I ikke tør tilstaa det, saa prøv nu Jere Tænder
paa min Bog!>

I en hertugelig Families Borg opvokser som eneste
Arving til den hele Slægts Rigdom og Hæder, baaret
paa Hænderne af kærlige, uverdslige Forældre,
den unge Lord Tancred af Mon-tacute. Det er en
adelig Yngling af det unge Englands Type, alvorlig,
samvittighedsfuld, romantisk-religiøs. Ved Handlingens
Begyndelse træder han netop ind i Myndighedsalderen;
hans Fader ønsker at se ham indtage sit Sæde i
Overhuset og indleder i den Anledning en Samtale med
ham, da han til sin Forundring af Tancred faar Svaret,
at han er bestemt paa ikke at indtage denne sin Plads,
før han er klar over, efter hvilke Grundsætninger
England nu regeres og bør regeres; thi han ser i den
hele Statsorden intetsomhelst Princip, hverken et
monarkisk eller et aristokratisk eller et folkeligt;
alt det Gamle brydes ned og med deres Samtykke, der
var satte til dets Vogtere, og han formaar ikke at
se, hvor det Nye fører hen og paa hvad Grundlag det
hviler.

Han vil da ikke endnu indlade sig med Politiken,
han vil rejse. Til Paris? Nej ikke til Paris. Til
Rom? Ikke heller til Rom. Hvorhen da? Han ønsker
efter sine store Forfædres Eksempel at foretage en
Valfart til Jerusalem. Hertugen, som ikke kan taale
den Tanke at skulle undvære sin Søn endog blot

G. Brandes: Samlede Skrifter. IX.
29

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free