- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
471

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XX. Første Ministerium. Disraeli og Gladstone

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lord Beaconsfield
471

Der findes mellem de to Medbejlere den abstrakte
Lighed, der udkræves til at Modsætningerne kan træde
frem i deres Skarphed. De hører begge til samme
Slægtled (Gladstone blev født 1809), har i deres
Ungdom - ogsaa i deres eget Indre - oplevet den store
religiøse Reaktion, og i enhver af de to Statsmænd
stikker som Følge deraf endnu bestandig et Stykke
af en Teolog. Gladstone blev Puseyist paa samme Tid
som Disraeli sværmede med Ritualisterne, og begge er
de som spekulative Teologer lige uvidenskabelige;
Gladstone har sin ejendommelige Foruddannelseslære
om Treenigheden, som han finder antydet hos Homer,
og Disraeli sin ejendommelige Forudbestemmelses-lære
om Jesu Korsfæstelse og den jødiske Race. Videre gaar
selv indenfor dette indskrænkede Omraade Ligheden
ikke; thi Beaconsfields teologiske Indskrænkethed
synes altid halvvejs forsætlig. Gladstones er naiv.

Gladstone er overhovedet en Overbevisningens
Mand. hvad ikke udelukker, at han er de vekslende
Overbevisningers Mand; han har Stykke for Stykke helt
og holdent ændret sin politiske Trosbekendelse, men i
ethvert Øjeblik har han fuldt og fast troet paa den
ubetingede Sandhed af det Credo, han bekendte. Lord
Beaconsfield har omvendt regnet sig sin politiske
Uforanderlighed til Ære og er ogsaa i alt Væsenligt
bleven i Overensstemmelse med sig selv; naar han
ligefuldt har indtaget meget forskellige Standpunkter,
synes de Tillempninger, der lader sig eftervise i
hans politiske Holdning dog aldrig bestemte af en
forandret Overbevisning men altid kun af forstandige
Hensyn til Omgivelserne. Gladstone er en Karakter,
et Menneske med Udviklingsmuligheder og derfor i
bestandig Udvikling, med stor Arbejdskraft og stor
Forstand; han har en Finansministers Hoved og en
Menneskevens Hjerte; men han er en uinteressant,
uoprindelig Natur. Lord Beaconsfield derimod har
ubetinget originale Naturanlæg; der ligger noget
dæmonisk i hans Væsen. Han er en metallisk, som
Gladstone en flydende Aand. Han var straks sig selv
og kunde neppe forandre sig; han dresserede sig
udvortes, lærte at beherske sig, erhvervede sig en
rig Menneskekundskab og en Smidighed og Behændighed,
der undertiden erindrer om en Taskenspillers; men i
dybere, egenlig Forstand udviklede han sig ikke; han
gned kun sine Kanter af mod Omverdenen. Medens den
Tilstaaede at have taget fejl ikke koster Gladstone
meget har Disraeli aldrig en Fejltagelse at indrømme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free