Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXIV. Fjerde Ministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 Lord
Beaconsfield
som en Menneskealder Igennem havde hævdet sig
selv med kold Stolthed overfor en uafbrudt Hagl af
Forhaanelser og Angreb, havde det Malm I sig, der
ogsaa vilde bringe ham til at hævde England overfor
dem, der vovede at overse det. Menigmand begyndte at
være stolt af ham, begyndte at betragte ham som en af
Folkets egne. De kaldte ham ikke mere ved hans Navn;
de gav ham Øge- og Kælenavnet Dizzy. Hans Vittigheder
og Fyndsprog gik fra Mund til Mund; han kunde ikke
mere vise sig paa Gaden uden at han blev fulgt af en
Flok Mennesker, der raabte Hurra.
I en stor Forsamling, hvor Medlemmer af Kongehuset
og de ledende Mænd af begge de politiske Partier var
tilstede, skete det, at da han rejste sig for at tale,
kunde han i flere Minutter ikke komme til Orde for
Bifaldslarm, ja selv de tilstedeværende Opvartere
hvirvlede med Lidenskab deres Servietter.
Det var da ikke blot en Parlamentsafstemning, der
bragte ham til Roret; det var en mægtig Bølge af den
nationale Bevidsthed, der bar ham oppe og førte ham
til Magtens Trone, for en Aarrække gjorde ham til
Englands Regent, tilsyneladende endog for saa mange
Aar, at Gladstone, der ansaa det for urimeligt, at
Magten nogensinde mere i hans Livs endnu kraftige
Aar kunde falde i hans Lod, opgav Førerskabet over
sit Parti, overlod Lord Hartington Ledelsen af de
Slagne og trak sig tilbage fra Valpladsen.
Der var især to Opgaver, med hvilke man maatte
vente at se Disraeli give sig i Kast, først Irlands
Forvaltning, som efter hans tit nok udtalte Anskuelse
fra Grunden af burde omformes, saa Koloniernes Forhold
til Moderlandet, der under Whigstyret var blevet
stedse løsere, ja med fuldt Forsæt forsømt. For dem,
hvem Rigets Velstand var Alt, var Kolonierne i Grunden
et ret unyttigt Paahæng til Storbritannien; de bidrog
ikke i deres Egenskab af Kolonier mere til Velstanden
end de vilde gøre, selv om Baandet var overrevet
En fremragende Statsmand af det liberale Parti
havde endog en Dag brugt den Vending, at den eneste
Indsigelse, der lod sig forebringe mod, at England lod
Kolonierne gaa deres Gang, var den, at det da vilde
blive for stærkt; denne Styrke vilde være en Fare for
Resten af Verden. I Overensstemmelse hermed havde
Whiggerne trukket engelske Tropper tilbage fra New
Zealand, Canada og Australien, og man havde tilstaaet
Kolonierne Forfatninger, der stillede dem i den Grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
