- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
512

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXV. Triumfen. Hvad er han?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

512 Lord
Beaconsfield

Whigministrene var bleven sat paa Pensionslisten, døde
fire Aar efter sin Mand i Aaret 1868, gav Disraeli
Befaling til at lade hendes Aarpenge gaa over paa de
forældreløse Børn.

Beaconsfields betydeligste og udenfor Døgnpolitiken
afgjort mægtigste Modstander havde hans Liv igennem
Carlyle været. Han gjaldt i vide Krese for Englands
største og dybeste Aand; saa Skarptskuende som
sær. Aldrig havde Carlyle talt om ham uden med
Foragt, og han havde angrebet ham umiddelbart og
haan-ligt. Neppe var Disraeli kommet afgjort til
Magten, før han sendte Carlyle et Brev, der var holdt
i lige saa beskedne som værdige Udtryk, i hvilket
han sagde, at han ikke tilbød Carlyle Stillingen som
Peer af England, fordi den som arvelig ikke var nogen
passende Belønning for en barnløs Mand i fremrykket
Alder; men hvad han i Dronningens Navn tilbød ham
og indtrængende bad ham modtage, var Storkorset af
Bathordenen, en Udmærkelse, som aldrig før var blevet
givet til nogen engelsk Forfatter, og en til en saadan
Udmærkelse svarende livsvarig aarlig Sum. Carlyle
afslog, men følte sig rørt ved Disraelis Storsind.

Hvad der er mærkværdigt, næsten enestaaende, det er
den Sikkerhed, hvormed han i Bevidstheden om sine
Evner og sin Energi fra sine tidligste Ungdomsaar
har forudset sine sene og fjerne Triumfer. Man vil
huske det Sted i Contarini Fleming, hvor Helten ser
sig ^siddende paa en skinnende Trone, mens han af
et begejstret Folk modtager en Laurbærkrans», og
man vil indrømme, at hint Syn blev overtruffet af
Virkeligheden hin Dag, da Lord Beaconsfield ved sin
Hjemkomst fra Kongressen i Berlin paa Charing Cross
Banegaard modtoges af Storbritanniens ypperste Mænd
og Kvinder, blev beundret og lovprist, bekransct og
besunget som Overbringeren af «Fred med Ære» og under
en aldrig standsende Blomsterregn førtes i Triumf
til sit Hjem; den QOaarige Sir Moses Montefiores
Nærværelse gav Festen tilmed et vist sindbilledligt
Præg, som maatte gøre et særligt Indtryk paa den
Mands Hjerte, der saa gerne betragtede sig som sin
Races Repræsentant.

Udholdenhed er ikke en enkelt, uopløselig Egenskab;
Disraelis Udholdenhed lader sig føre tilbage til hans
fantasirige Naturel: han har i en næsten forbavsende
Grad havt Gaven til at forudse, og fordi han forudsaa,
har han holdt ud.

Han er da fantasirig, men er han Digter?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0516.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free