Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
mig selv, at det var min Pligt, min ufravigelige
Pligt at fortælle, hvad jeg vidste. " Men hver-
gang jeg saaledes havde bevist for mig selv, at
Tavshed vilde være en Fejl, baade imod Sæde-
ligheden og imod selve det unge Par, der ilede
Fordærvelsen imøde, paakom mig en Følelse af
at mit Bevis dog ikke duede, at jeg var en For-
ræder, naar jeg talte.
Hemmeligheden begyndte at pine mig, jeg
led ved at bære paa den; saaledes maa Kong
Midas’s Barber have været tilmode, da han havde
opdaget, at hans Herre havde Æselsører. Jeg
troer, jeg var blevet syg, hvis ikke Skjæbnen
havde forbarmet sig over mig.
Et Par Dage efter gik jeg en Morgen nede
paa Tømmerpladsen frem og tilbage foran det
løse Brædt. Det var min eneste Fortrolige, jeg
havde fattet en Slags Kjærlighed til dette Brædt
og tilbragte en stor Del af Dagen i dets Nær-
hed. Pludselig saa jeg min Onkel komme nede
fra Stranden. Han bar en Træsko i Haanden
og gik usædvanlig hurtig; jeg kunde ved første
Øjekast se, at der var Noget i Vejen.
»Nu har jeg Tyven!" raabte han, da han
fik Øje paa mig. :
»Hvilken Tyv, Onkel?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
