Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
for sig, gav sin Hustru Haanden og takkede
hende for al hendes Kjærlighed og Trofasthed,
advarede Børnene om, ikke at glemme, hvad de
skyldte hende som deres Moder, og velsignede
dem. Da nu Døden kom, kaldte han sagte paa
sin ældste Søn og famlede med Hænderne for
at finde ham; men, saasom Døden allerede om-
hyllede hans Blik, tog han fejl og lagde Hæn-
derne paa den lille Napoleons Hoved, idet han
med døende Stemme sagde: Nu er Du Familiens
Hoved .... Sørg for Din Moder og Dine stak-
kels Sødskende! — Da rejste den lille Napoleon,
til Alles Forbauselse, sig højt i Vejret, tog sin
døende Faders højre Haand og sagde: Fader,
det skal jeg! — Idetsamme aabnede Faderen
de halv brustne Øjne, saa stivt paa sin Søn Na-
poleon, smilede blidt og døde.
Dagen efter at Ridderen var begravet, sad
Napoleon nede i Lunden hos Feen og hendes
lille Datter. Napoleon var meget bedrøvet, og
den dejlige lille Pige saa deltagende paa ham
og bad ham ikke som ellers om at lege. Da
Napoleon havde siddet saaledes en Stund og
stirret ned i Bækkens rislende Vand, sagde Feen:
Hvad tænker Du paa, Napoleon? — Napoleon
svarede: Jeg tænker paa, at nu er min Fader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
