Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
ellér gavner. Selve Hvilen, der ikke har det
Formaal at styrke os til ny Virksomhed, er
et uerstatteligt Tab af Tid. Og i en saadan
Verden, hvor i Sandhed hvert Hovedhaar er talt
og lyder Retfærdighedens Lov, er det ikke Naade
nok at være kaldet til at leve i den?
Otto spørger igjen: om der da ikke er
Frelse, og de Castro svarer: Jo; efter Fejl og
Synd bestaaer Naaden i, at Alt omkring En er
saa velordnet og grundet paa Retfærdigheden.
Paa Grund deraf kan man ikke befinde sig vel
med sin Daarlighed, og man drives fra alle Si-
der frem mod det Bedste. Bestandig sidde vi
ubarmhjertige Mennesker tildoms over En eller
Anden, ere ofte, uvilkaarlig førte af selve Ret-
færdigheden, uretfærdige imod ham, og pludse-
lig ere vi selv ude af Dommerkredsen og sidde
paa de Anklagedes Bænk. Selv bidrage vi ved
vor Strenghed mod Andre til, at den høje Ret-
færdighed voxer; vi slaa Andre, og Slaget ram-
mer senere vor egen slettere Natur, indtil det
gaaer op for os og vi komme til at elske den
skjønne Retfærdighed, der tugter. I denne Kjær-
lighed er Naaden. Som den sande Bøn er sin
egen Bønhørelse, saadan er Naaden Sjælens
yderste, anstrængte Opsving mod Gud, Tilkal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
