Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 133
bringe mig bort ud til det, som ventede mig. Jeg kunde
ikke rigtig føle, at det var mig, der skulde rejse med ham,
men ham, der skulde bære Lygten for mig.
Alligevel var det første, det afgjørende Øjeblik heldigt;
jeg tror, der var- gjensidig Sympathi tilstede.
Han var temmelig høj og smækker, med blondt Haar,
et ungt blondt Skæg og graablaa Øjne, der, idet de ved
hans Indtrædelse fore hen over mig, glimtede ligesom
en Høgs eller Gribs. Der var en adelig Rovfugle-Natur i
ham, en stor personlig Sikkerhed, trods hans Ungdom,
en Selvbevidsthed om, hvad hans Venlighed var værd,
og hvorvidt han i Uvenlighed turde gaa; men det var en
Selvbevidsthed uden Reflexion, en Følge af Fødsel og
Omgang med Mennesker. Hans Fader talte Dansk, idet
han forestillede os for hinanden, og den Umage, hvormed
den unge Mand talte sit overordenlig korrekte Dansk,
som dog ikke var Dansk, men en Tyskers Forsøg paa
Høflighed mod Sproget, gav hans Væsen i Øjeblikket
noget mere Slebet, end det virkelig havde. Af den Om-
stændighed, som jeg kjendte fra de første Samtaler med
Faderen: at han var en Spiller, havde jeg uvilkaarlig
forestillet mig, at der vilde være noget Raskt eller Vildt,
forenet med noget Dulgt, en Mangel paa god Samvittighed
i enkelte Punkter og en haardnakket Utilbøjelighed til at
holde, hvad han i gode Øjeblikke kunde love. Men der
var intet Saadant; han var frank og frejdig som den, der
aldrig havde tvivlet om, at han bevægede sig indenfor
sin Ret.
Faderen tog Sagen omtrent, som om han vilde have
skaffet sin Søn en Brud. Han vilde i saa Tilfælde ikke
befale ham at forelske sig, men føre ham sammen med
vedkommende Udvalgte og vente Sønnens Samtykke,
eftersom det jo var et Anliggende, der ikke burde af-
hænge af Lidenskab, men af Fornuft. Det gjaldt om,
at Sønnen skulde have fuldstændig fri Vilje uden at
komme til Sammenstød med Faderens Vilje. Sønnen
havde havt en Anelse om, hvem det var, han skulde
træffe ved sin Hjemkomst, og tilstod mig senere, at han
havde ventet at møde en Pedant. Han vilde føle sig for
med Hensyn til mig og foreslog efter den første Middag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
