Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN VÆGELSINDEDE PAA GRAAHEDE SPØ
Tavshed: ,,A tykkes nu, Karen, at der har været Kjære-
ster nok her paa Gaarden og skal Du ha’e flere, saa
skjønner a it rettere end, at det it bliver paa Graagaard
hos Peder Jakobsen Graa."
Dertil svarede Karen Intet, men gik ind iseng.
I Thorning vakte Efterretningen om den allersidste
Forlovelse en saadan Munterhed, at der blev sagt en Vit-
tighed. Byens gode Hoved, en Karl, der tjente hos Lars
Therkildsen, sagde nemlig til Pigerne: ,,Nu faar vi leje
Post til Graahede, og det kan it være som til Viborg
Tirsdag og Løverdag, men hver Dag; for ellers, naar a
ta’er en Karl i Haanden og siger: ,,Til Lykke, min Bro’r,
til Din Forlovelse med Karen Graa!" saa er det fejl, og
det er ham fra igaar eller fra iforgaars.”
Den Eneste, der blev Karen tro, skjønt hun ikke kunde
forsvare hende, var Marie. Hun, havde en Følelse af, at
Karen hverken, handlede af Letsindighed eller af Let-
færdighed; men hvordan det egenlig hang sammen, var
hende ubegribeligt, medmindre hun skulde antage, at
den Mads Vistesen, som der nu taltes om, havde været
Karens oprindelige Kjærlighed; men saa var det endda
en underlig Vej, Karen var gaaet. Imidlertid, Marie vilde
ud og se til Karen, og da hun saa kom og de vare
ene, spurgte hun, om det var sandt, at hun var forlovet
med en Karl ved Navn Mads Vistesen. Jo, det var da
sandt nok, og nu talte de noget om hans Slægt og om,
hvordan han saa ud.
»Iror Du nu, at det vil vare?’ spurgte Marie.
»Ja, det tror a, for de siger her paa Gaarden, at her it
maa være mere Kjæresteri, o’g det har de jo for den
Sags Skyld Ret nok i, og saa desuden, har Mads bejlet
selv, og a svarte selv, saa det kan a it gaa fra."
»Naa, Gud ske Lov!" sagde Marie,
»Ja, der er da Andet at sige Gud i Himlen Lov os Pris
for end for det.”
»Det er der ogsaa; men jeg mente nu, paa Dine Vegne,
Karen; nu er Du da lykkelig?"
»Ja. — Hvordan har han det, Christoffer, Jeppe Revls
Søn?"
»Nu har han det godt, Stakkel; han døde igaar."
M. Goldschmidt i Folkeudgave. V 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
