Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 KÆRLIGHEDSHISTORIER FRA MANGE LANDE
Draabe falde paa mig, selv med Fare for, at jeg skal savne
den, naar jeg engang efter Din Vilje kaldes bort fra denne
Jord."
Da hørte han lidt over sit Hoved en Fugl synge. Lyden
var fløjtende og kvidrende som anden Fuglesang, men
meget forunderlig. Der kom en Tone, som syntes Elijah
at løfte ham op paa en Bølge, og Bølgen syntes igjen
Elijah at være i Slægt med en af de syv Sefiroth, der
engang, da Tiden blev til, udstrømmede fra Ham, den
Eneste, Metatron, og bleve til de syv Verdener med al
deres Lyst og Sorg. En anden Tone kom, og igjennem.
den syntes det Elijah at høre en Gjenlyd af den Hymne,
som Englene sang til Ham Selv, Adonai, da Skabelsen
var fuldbyrdet. Dette hørte Elijah; men han hørte i de
to Toner endnu Mere, som ikke kan udsiges. Derpaa
tav Fuglen.
Elijah lyttede endnu et Øjeblik og sagde derpaa: ,,Herre,
jeg takker Dig; nu er jeg næsten mæt.”
Han vendte om mod Huset for at gaa til sin Brud og
blev noget overrasket ved at bemærke, at Alt var blevet
stille, og at ingen Lys vare tændte; men da han antog,
at det var en Spøg af hans lystige Venner, besluttede
han at lade dem nyde Spøgen og bankede paa Husets
Dør. Ingen svarede, og han tænkte: ,,De holde sig i Skjul
og smile og ville ret have mig tilbedste," hvorpaa han
bankede haardere. Da hørte han en fremmed Stemme,
der spurgte: ,,Hvem er der?" — Elijah svarede: ,,Det
er mig; luk mig ind til min Brud!" — Der er ingen Brud
i dette Hus, Fremmede," svarede Stemmen; ,,forstyr ikke
Nattens Ro." É
Elijah bemærkede nu, at han virkelig havde taget fejl
af Huset, og medens dette forekom ham højst sælsomt,
gav han sig til at søge efter sit Hus, men kunde ikke
finde det. Morgenen brød frem, og ængstet og forfærdet
over sin frugtesløse Søgen og over det fremmede Blik,
hvormed hans Fødeegn syntes ham at se paa ham, gik
han til Synagogen, og da han ogsaa her saa lutter frem-
mede Ansigter, brast han i Graad og raabte højt sin
Faders og sin Moders Navn. Ingen svarede; men Alle saa
forundrede eller betænkelige paa ham. Da vaklede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
