Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA PARIS 1868 139
naar man kom til at se rigtig ind i dem, noget Dybt,
Inderligt, Romantisk. Hun saa med et Udtryk, der var
næsten for opmærksomt, næsten kompromitterende, hen
paa en Mand, der sad ved den anden Ende af Bordet,
men ikke gav Agt paa hende. Han havde en høj Pande,
uregelmæssige Træk, Noget enten af Tanke eller An-
strengelse furet eller afmagret; men medens dette havde
borttaget Ungdommen af hans Fysiognomi, var der dog
i Ansigtet en anden Slags Ungdom: et overordenligt Ud-
tryk af Aand og Fantasi og noget Lidenskabeligt-Drøm-
mende.
En Dame kom og indtog den ledige Plads. Hun syn-
tes en fuldendt Dame, en fransk Dame, en Pariserinde,
var temmelig ung og meget smuk. Fra det Øjeblik, Herren
ved Bordenden saa hende, var han som paavirket af et
elektrisk eller magnetisk Fluidum, havde kun Øje for
hende, betragtede hende, saavidt det med nogenlunde
Anstand kunde ske, med en Blanding af Forsken og
Enthusiasme, næsten, kunde siges, som om han havde
kjendt hende i en anden Verden og nu til sin Henryk-
kelse mødte hende igjen, men ikke var sikker paa, at ogsaa
hun bevarede Erindringen fra en tidligere Tilværelse.
Imidlertid vare Provinsdamens Øjne stadig fæstede paa
ham med et lignende udtryts skjønt tillige ængsteligt
og sørgmodigt.
Damen, der var kommet sidst, blev efterhaanden paa- |
virket af hint aandfulde, enthusiastiske, magiske Blik.
Scenen var hende aldeles usædvanlig, men havde en Poesi,
som hun trængte til. Henimod Maaltidets Slutning gik den
store Bog omkring, hvori man efter Hotellets Skik skulde
skrive sit Navn. Den begyndte med Herren ved Bord-
enden, og da den kom til Pariserdamen, saa hun hans
Navn: Paul Elmer. Til sin Overraskelse og Glæde kjendte
hun Navnet, skjønt ikke Personen. Han var en fransk
Forfatter, ikke af første Rang, men hans Værker ud-
mærkede sig ved noget Kraftigt, Rent og Sympathetisk, som
hun godt erindrede. Da hun skulde skrive sit Navn, nøje-
des hun med at skrive sit Fornavn: Elisa.
Strax efter Maaltidet, medens Damen var ifærd med
at forlade Salen, saa Paul Elmer efter i Bogen, og det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
