Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FLYVENDE POST 195
Saa meget var han endnu i dette Øjeblik Kriminal-
retsassessor, at blandt de første Tanker eller Fornem-
melser, som det mysteriøse Brev vakte hos ham, ogsaa
var den: Det kan være et Skjelmeri, en Mystifikation,
Men i næste Sekund stod det for ham, at han aldrig
til nogen levende Sjæl havde omtalt sit dristige Billede
med Højsædestøtterne og endnu mindre forraadt den
gaadefulde, ham saa dyrebare Stavelse — geb —. Der
kunde ingen Tvivl være: det fine, duftende Papir, den
spinkle Damehaandskrift og de skrevne, faa, betydnings-
fulde Ord vidnede om, at Sedlen, han engang i ung-
dommelig, beaandet Længsel havde betrot Himlens Vinde,
var naaet til en Dame, og at hun paa en eller anden
Maade havde opdaget ham. Han huskede meget godt, at
han en eneste Gang, fem, sex Uger tilbage, havde i et
talrigt Selskab omtalt hin Begivenhed, og han tvivlede
ikke om, at Historien havde bredt sig ud ligesom Bøl-
ger, naar man kaster en Sten i Vandet; men hvor i hele
Byens eller Landets Kreds havde Bølgen truffet det rette
Punkt? — Han saa igjen paa Konvoluten. Den bar det
kjøbenhavnske Fodpostmærke; det var Alt. Det viste
imidlertid med nogen Sandsynlighed, at Brevskriverinden
boede i Kjøbenhavn, og muligvis saa hun i dette Øje-
blik ned paa ham fra et af de mange Vinduer — thi
han stod nu ved Springvandet. Der var Noget ved Pa-
piret, Haandskriften eller maaske egenlig ved det Hem-
melighedsfulde, Tilslørede, der gjorde hende ung, smuk,
aandfuld, pikant. Der var noget Feagtigt, Opløftende,
Berusende i, at hans Ungdoms Længsel og Haab havde
været under en god Aands Beskyttelse, at det store
Ubekjendte havde taget sig af ham og beredt ham en
Elskerinde, en Hustru, netop i det Øjeblik, da han blev
Overretsassessor og Justitsraad. Men hvem var hun? Det
var det eneste Pinlige ved Historien; men dette pin-
lig Pikante kunde ikke undgaas, naar Damen skulde
blive indenfor sin Sfære, omgiven af Ærbødighed og
Agtelse. ,,Hvad vilde jeg have sagt om en Dame, et Fruen-
timmer, der kom ligefrem og rakte Billetten og sagde:
Det er mig?’ Saaledes spurgte han sig selv, idet han
endelig havde fundet Raadhustrappen og gik op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
