Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 1 EN POSTVOGN
se længer paa den, skulde fortryde Gaven og tage den
tilbage, tog den i største Hast paa og skyndte sig bort,
Idet han gik og altsaa vendte Ryggen til dem, saa de to
Koner, at det ene Skød var afrevet, og skjønt det gjorde
dem ondt for den fattige Svend, kom de dog til at le
ved Synet. Han var henrykt over Kjolen, der forpaa
prangede med saa stor Skjønhed, og han troede, de lo
af Glæde over at have udstyret ham saa godt, vendte sig
og takkede med leende ERE hvorpaa de lo endnu
stærkere.
Han gik henad Vejen, og hvor han traf Folk, lo de,
hvilket ikke undrede ham, da han selv var saa glad.
Han kom igjennem en By, hvor Dommeren stod i Vin-
duet. Denne Dommer led af en indre Svulst, som Lægen
ikke kunde naa. Da han saa Svenden gaa saa lykkelig
og glad forbi i den enskødede Kjole, kom han til at le saa
heftig, at Svulsten brast, og er følte øjeblikkelig stor
Lindring.
Han sendte et Bud, der indhentede Svenden og førte
ham tilbage, og han sagde nu til ham: ,,Her er en Gylden.
Den skal Du have for den gode Virkning, Du har gjort
med Din Kjole, som kun har eet Skød.”"
Da sagde Svenden: ,,Ak, hvad nytter mig nu Eders
Gylden? I har taget mig de fornøjede Ansigter bort af
Verden og det Bedste ovenikjøbet: min Taknemlighed mod
den Kone, som gav mig Kjolen."
»Var det Dig det Bedste?" spurgte Dommeren.
»Visselig,f" svarede Svenden.
»Du er altsaa taknemlig! Saa bliv her hos mig, for at
jeg kan gjøre Dig vel!"
— Man talte nu noget om, hvor besynderligt og i visse
Maader uheldigt det var, at enten Vorherre selv eller en
af hans betroede Mænd ikke var tilstede i en snever
Vending, naar man ret. behøvede et Ønskes Opfyldelse.
»Hvad vilde man ikke give derfor!" sagde Hr. Pertsch
halvt alvorlig, halvt spøgende, eller uden ret at mærke
Spøgen, før han selv hørte sine Ord.
Nu tog Hr. Nathan, Ordet og sagde: ,,Den Ting har jo
Vorherre selv engang talt om med Enoch og Elias."
»Hvorledes det?’ spurgte Hr. Pollock.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
