Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EKKOET 307
som aldrig fra hverandre; ’men det havde tildels sin
Grund i, at saagodtsom Alle stjal ved Strandinger og fra
Vrag. Tiden var blevet for oplyst og menneskelig, til at
man, som i langt henfarne Tider, skulde ved falske Fyr
lokket Skibe paa Strand, end sige slaaet Skibbrudne
ihjel; ej heller plyndrede man dem ligefrem, og i visse
Maader kan det heller ikke siges, at man stjal; thi
man stjæler kun, hvad der er en Andens Ejendom.
Men paa Kysten betragtede man nu engang ikke, hvad
»Havet gav", som Nogens Ejendom. Der var altsaa, om
man vil, ingen Mangel paa Ærlighed, men kun en Mangel
eller Usikkerhed i Begreb. Og saa underlig betagende
var i den Henseende Luften paa Kysten, at endog Folk,
der havde studeret Theologi ’ved Kjøbenhavns. Univer-
sitet og altsaa kjendte Loven ganske godt, saasnart de
kom herover som Præster, ikke længer grant kunde
se Forskjellen mellem Mit og Dit, hvis ,,Dit" laa i Van-
det. Det er med Hensyn hertil et oplysende, historisk
Træk, at en Præst — vel at mærke i en noget nordligere
Egn, ikke i noget af, de Sogne, som her komme under
Omtale — engang, da der strandede et Skib ladet med
Hør, fik overordenlig meget Hør i Huset. Da han en
Tid efter traf sammen med en Nabopræst og i Sams
talens Løb kom til at klage over, at Aaret ikke havde
givet ham godt Foder til Hestene, svarede bemeldte Nabo-
præst, der ikke havde havt en saa heldig Stranding
og derfor var! lidt malicieux: ,,Min Hr. Broder skulde
fodre sine Heste med Hør." — Gik det saadan med
det grønne Træ, hvordan skulde det saa gaa med det
tørre? Medens Fiskere eller Husmænd vovede Livet for
at komme ud til det forulykkede Skib og redde Men-
nesker, var maaske allerede Strandingskommissionæren
betænkt paa, i Forening med Kapitajnen, der halvdød
bares i Land, at lade Rheder eller Assurandør faa saa
Lidt som mulig; Strandfogden beregnede, hvad han af
indbjerget Gods kunde skjule i Klitten for egen Reg-
ning, og Fiskeren, den nys havde set Døden i Øjnene
for at gjøre sin Pligt, tillistede sig maaske i næste Øje-
blik en Kasse Traad, et Anker Tran eller desl., ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
