- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Femte Bind /
324

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

324 EKKOET

»Nej, han var fra Ingstrup; men det er da lige galt;
for hans Moder lever."

Efter en ny Tavshed sagde Paul: ,,Det var da sært,
at Drengen hørte det synge."

»Ja," svarede Ais, og Begge gik en Stund videre, ind-
hyllede i Undertroens Sky. 7

Endelig udbrød Paul med et nyt Blik udover Aaen:
»Den ser ogsaa ud som en stor Snog! Havet er bedre;
der kan man svænge Heste uden Fare for Andet end at
ride ind i et Vrag!"

»Ja, men er der ikke Kvegsand?"

»Nej, ikke ude i Havet; der er fast Bund, og Bølgerne
ovenover, og Vorherre over det Hele!"

»Han er ogsaa her," sagde Ais. — ,,Der nordpaa ved
Aabroen voxer hvert Aar et Aakandeblad med en eneste
hvid Stribe paa."

»Hvad betyder den Stribe?" spurgte Paul.

»Den kommer af, at derovre østerpaa, paa Gaarden
Stavad, begik de engang Synd og Helligbrøde og holdt
Gilde Juleaften. Saa ved Midnat red en af Gjæsterne der-
fra og vilde over Aabroen; men han kom ned i Aaen
og druknede. Samme Nat hørte en Mand det synge fra
Stedet ved Aabroen: ,,Et Barn er født i Bethlehem", og
det var Rytteren, der for silde sang dette Vers, mens
han druknede, og gav Gud Æren. Næste Foraar skød Aa-
kandebladet op med den Paaskrift: ,,Mellem Boile og
Vand Guds Naade han fandt)", og den hvide Streg er nu
Levningen af denne Indskrift og bebuder, at han fandt
Naaden."

»Ja, det er aldrig for silde at omvende sig ligesom
Profeten Jonas," sagde Paul.

»Nej," svarede Åis.

De havde gaaet mod Øst med Ryggen til den nedgaaende
Sol. Ais var kommen et Par Skridt foran Paul og vendte
om. Skjæret af den synkende Sol faldt da paa hendes
Ansigt og hele Skikkelse, og hun var ganske gylden. Paul
vidste ikke bestemt, hvad det var, han fornam ved dette
pludselige Syn; men han havde i Lommen en dobbelt
Ravknap tjenlig til en Halskrave, hvilken Knap han i

1) Boile, Boil er: Gilde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/5/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free