Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 AVROHMCHE NATTERGAL
have Sønnen i sin Forretning; men hos hans Abraham
(Avrohom, Diminutiv: Avrochmche) udviklede sig en be-
standig stigende Lidenskab for Musik og Sang. Ej blot vilde
han saa ofte, han kunde finde Lejlighed, høre Musik;
men der undslap ham nu og da Ytringer, der tydede paa,
at han ønskede, ja begejstret haabede, selv at kunne
lade sig høre — at kunne gaa til Theatret. En Tidlang
behandlede Faderen dette som en Barnagtighed, som et
Drømmeri, der vilde gaa af i ,,Geschåftet"; imod sin Sæd-
vane kunde han endog spøge med Sagen og sagde ironisk:
»Avrohmche bliver endnu Hrasan" (Forsanger i Syna-
gogen). Men en Aften, da Tilfældet førte ham op til Søn-
nens Kvistværelse, overraskede han Avrohmche i Tri-
cots, med Baret paa Hovedet, udførende en Bravurarie,
medens den gamle Musiklærer Leibche Schwein, ogsaa
kaldet Levin Snus, spillede paa Guitar. Reb Schaie jog
Leibche Schwein ned ad Trapperne og sagde til Sønnen:
»! strikkede Underbuxer og Hat med Fjer! Hvorfor ikke
med Storkors af Dannebrogen? Na! Den Meschuggås skal
mine Øjne se! Ved Du selv, hvor gal Du er? Jeg siger
Dig blot et eneste Ord; hør mig: De, som ikke i Theatret
vil pibe ad Din lange Næse og Din skæve Mund, ved Du,
hvad de vil pibe af? Ved Du detY’ — ,,Nej, Fader.” —
»Ad Dine skæve Ben!"
Disse grusomme, men ikke ganske uretfærdige Ord
tilintetgjorde et Ideal, et Haab, et Livsformaal i Avrohm-
ches Indre. Han var kun nitten Aar, men var fra dette
Øjeblik af ikke længer ung. Han viste sig ikke fortvivlet,
klagede til Ingen; idet en Drivfjer var bleven knækket
i ham, syntes tillige Erindringen om, at han havde havt
denne Fjer, at være bleven slukt; men med det Samme
var ogsaa Noget af selve Livet slukt. Imidlertid, en dyb,
stille Lidenskab blev tilbage hos ham: Længslen efter at
høre Musik, og da Faderen, for at han ikke skulde lønne
en Musiklærer, holdt ham endnu mere knapt end forhen,
faldt Avrohmche paa at leje en Loge og sælge Billetterne
for selv at kunne gaa frit. En Tidlang havde han ogsaa
Held; men ligesom Planten for at sætte Blomst og Frugt
nødvendigvis maa have en vis Sum af Varme, saaledes
behøver enhver Forretning, hvor beskeden den end er,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
