Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 AVROHMCHE NATTERGAL
han paany kunde blive lyst ene ned af Pigen og faa en
Samtale, der næsten bestod af de selvsamme Ord som den
første Aften. For ham, der blot vilde høre hendes Stem-
me og engang imellem skotte ind i hendes friske Ansigt,
var det næsten aldeles ligegyldigt, hvad han spurgte om,
og hvad hun svarede, og han mærkede ikke, at han
gjorde sig latterlig ved altid at gjentage det Samme. ,,De
er fra Nakskov?" — ,Ja.”" — ,,0g Deres Fader er Felbe-
reder?" — Ja." — ,,0Og De har en Stedmoder, der ikke
vil have Dem hjemme?" — ,Ja." — ,,De er en god Pige.
God Nat!" Og naar hun saa med sin leende, klare Stemme
sagde ,,God Nat!" var han lykkelig over at tage denne
Klang med sig.
Han havde faaet Noget udenfor sit sædvanlige, tørre
Liv at tænke paa og længes efter og blev yngre derved:
Han gik mindre ludende, saa paa Folk med større Frejdig-
hed og aflagde en Gnavenhed, som efterhaanden med Alde-
ren var kommen øver ham og allerede ofte havde skilt
ham ved Kunder. Han kostede sig en ny Frakke, og skjønt
der var god, naturlig Grund dertil — den gamle var saa
gammel! — vakte det dog Opmærksomhed baade paa
Hjørnet af Lille Kongensgade og i Kompagnistræde, hvor
Mdm. Sass boede. ,,Hvad gaar der af Nattergal?’ sagde
man. Om enhver anden, endog halvfemsindstyveaarig
Mand, der saadan havde forandret sig, vilde man have sagt
i det Mindste for Spøg: Han er forelsket, han gaar paa
Frierfødder; men overfor Avrohmche faldt ikke engang
en saadan Spøg Nogen ind, skjønt det var Alvor, medens
Avromche selv ikke havde fjerneste Anelse derom. Han
mærkede blot for første Gang i sit Liv Glæde af at
leve, eller for første Gang siden hans tidligste Ungdom
var der i hans Sjæl en Længsel med Behag. Fjeren,
hans Fader havde knækket, havde, skjønt paa egen, un-
derlig Maade, faaet ny Spændkraft. Og det var kommet
saa blidt og lempelig, var saa lidet ledsaget af Uro, var
saa naivt, at han selv ikke lagde Mærke dertil uden for
saa vidt, at han følte sig glad. Saadan er maaske Skoven
tilmode en Novemberdag, naar Solen skinner som om
Foraaret.
Paa den Tid blev ,,Svend Dyrings Hus" opført første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
