Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Mesalliiinte.
hendes Ansigt: »Tilgiv inigl jeg kaii ikke. Et Bryllup
erindrer mig endnu alt for levende om mit eget, og
opriver« de gamle Saar. Gud gjøre Deres Lykke saa stor-
som min var, men ikke saa kort ," tilføiede hun, idet
hun rakte Delene Haanden.—Da hrm var borte, fore-
kom det Delene, som den gode Skytsaaird i hendes nye
Cirkel havde forladt den-, og heller ikke uden Bekymring
tænkte hutl paa, at Gustav, denne trofaste Ven, ogsaa
snart vilde forlade den.
Bryllupsdageii var nær forhaandeii, da Grav Fal-
kenfijerne en Ilfteii foreslog sin Bmd at gaae en Spad-
feretone med ham. Det var en Helligdag. Mange
Spadserende nøde det smukke Foraarsveii·. Greveii var
ikke saa smilende som dette. Han var denne Dag i fik
onde Lune, og ofte adspredt, som on1 han gruble-de paa
Noget. ·Helene spurgte ham kjærlig og bekymret om
Grunden hertil, men han svarede hende kort og fortie-
deligt, og var derimod utrakttelig i at rette paa hendes
Person og Manerer. J en af de lyse Gange af Ro-
senborghave mødte de en gammel Mand, der saae ud
til at være en Udleending. Da han kom lige foraii dem,
standsede han, og udbrød med de Ord, som engang i
Verden saameget glædede den stakkels Petrarcen "Coppia
piii bella non vexle mai il solcz" d. e. Et skjøn-
nere Par seer Solen aldrig. Greven, som ikke
forstod hvad han sagde, blev vred, og var ifærd med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
