Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Familien Polonius.
dette Barn er sødt i en lykkelig Time, nemlig· imorges-
som Indvielsessesteii skulde begynde, og derfor staaer
Hans Majestcrt Kongeii selv Fadder til det, og det skal
nyde den Ære at bære hans Navii." — Mine Oiiie
faldt paa den unge Dame: hun var bleveix doddleg og
skjælvede. Hendes Ledsager slyngede sin Arm om hende-
og sorte hende til en afsides Krog i Kirken, hvor de
begge satte dem. Det var mig umuligt at blive tilbage,
og Ubemcerket satte jeg mig bag ved dem. Jeg hørte
Danien klage i de sødeste Toner, og Manden tiltale hende
trøstende, men jeg kunde ikke samle deres sagte Ord.
Endelig hørte jeg hende sige: "Fodt i en lykkelig
Time! Just disse Ord sagde ogsaa Du, da min stak-
kels lille Jsidore blev sødt ined Foraarsjevndegitet. J
en saadan Kaabe, som dette Barn, var hun indsvøbt
paa Reiseii, da jeg sidste Gallg saae hende. O, at hine
laae begravet herl" —- "Hvordan, iniii Claral" udbrle
Manden: "Dn ønsker vort Barn Dedeti2" — Claca·l
— Jsidore? —- jeg lyttede med største Anstrengelse-.
"Ja," svarede Dame11, "det ønsker jeg. Laae htm dog
her i denne Kirke-, som en lille Blomst ved-Fodeii as
disse beeommelige Grave, da vilde jeg gaae trøstet herfra.
Men nu, hvor skal vore Tanker søge hende? DJLaassee
paa en Tiggeekones Arm, opvoxet i Mangel og Laster."
—- Enhver kait tænke Jsig min Glæde og Forundring.
Næsten ude as mig selv, raabtejeg: "Hoeatio og Claral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
