Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 35. Et Brev - 36. Evig, stedse den Samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« —96 —-
·jeg giver Eder den ikke, som Verden giver. Eders Hjerte
forskrækkes ikke og frygte sig ikke. Joh. Evang.14, 27««——
Mine Børn og jeg — vi lægge os i Deres og Deres Families
elskende Arme og bede Dem — beed dog for os, thi Timerne ere af
mange Slags, og Tilbagefald ere at befrygte. Min Sjel er styrket
og glad, men mit Hjerte klager endnu lydelig og vil ikke lade sig
overtyde og græder utrostelig, ligesom Rachel over sine Børn —
Dog nei, ved Din Haand, min stærke Gud, vil min Fod ikke snuble, ——
heller ikke gjøre Tilbagefkridt· Fremad og opad! raaber den jublende,
forloste Sjel, og Jorden og hele Verden maa tie og til.bede De
seer, at den Sæd, som Gud gav iHjertet, har erholdt, Solskin og
Regn ovenfra og —medens den hendoer — herligen opspirer. Gud
velsigne os Alle med sin Fred, den rene Forsmag paa Himmelen!
Aanden, den forjættede hellige Trøster, vige dog aldrig fra Deres
arme Veninde. — Herren velsigne Dem og Deres Huus ——" jeg vilde
sætte til: »med mildere, blidere Haand« — dog jeg kan ikke fuldfore
det. —Han velsigne Dem efter sin Viisdom, og hans hellige Villie
være ogsaa vores Alles Villie stedse og altid! Mine Børn ere mig
en stor Velsignelse, — en høiere Aand leder og regjerer dem, der ere
regnede i hans Haand og skulle forblive i den. O Du trofaste Hyrde,
dine Faar, de kjende din kaldende Stemme, og de følge dig villigeni
Vor Gerhard blev paa Palmesondag eonsirmeret i L. af Pastor
Roller og hans forevigede Fader: Mandagen var den skrækfulde Nat
og Skjærthorsdag ved Middagstider gik den stakkels Gerhard til
Herrens Bord og drak for første Gang Herrens Kalk, men han aad
ogsaa Livets Brod, og om Aftenen ledsagede de saaledes styrkede
Børn deres nu sorklarede Faders mishandlede Legemssvob til Graven,
ledsagede af den hele Stad « .
Ja, saaledes lærer Christi; Aand og Sind de Sjele
at tale og skrive, der ventepaa hans Frelse og elske ham,
midt under de hede Taarer, som det udvortes Menneske
græder under sine Smerter. . ·
36. Evig, stedse den Samme
Ykenneskeskjelem i dens urolige Omtumlen igjennem Livet, sin-
- der en Hvile i Tanken paa det Guddommelige, paa Gud; enhver
Tanke paa den Verden heroventil er et Anker, som lader det om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
