Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bugenhagen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugenhagen
fra 1840—47 var Generalguvernør. 1844 vandt
han den afgDrende Seier ved Isly. Efter sin Til
bagekomst til Frankrige ftgte han 1848 forgjeves
at undertrykke Revolutionen. Ide sidste A« af
sit Liv var han paany Medlem af den franske Na
tionalforsamling, hvor han atter sluttede sig tilHKre.
Bugenhagen, Johannes, tyst Reformator, f.
1485 i Pommern (hvorfor han undertiden laldes
Pomeranus), d. 1558, var en af Luthers fortro
ligste Venner. Ved sin grundige Lerdom var han
Luther til megen Hjelp under Arbeidet med Bibel
oversettelsen. Han blev kaldet til forskjellige Ste
der for at indf^re Reformationen, saaledes ogsaa
1537 til Danmark, hvor han udarbeidede Kirke
ordonnansen og indtil 1542 var Professor i
Theologi ved Universitetet. Blandt hans Skrifter
mcerkes en Fortolkning over Davids Salmer og en
Omstrift paa Plattysk as Luthers Bibeloversettelse.
Bugfinner, Finnevar hos Fistene, har sin
Plads enten bag Brystfinnerne (bugfinnede Fiske),
eller under (bryftfinnede Fiste), eller foran. Mangler
de, kaldes Fisken barbuget. Bugfinnerne er Fistens
Baglemmer.
Bugge, Peter Olivarius, Bistop i Trondhjem,
f. 1768, d. 1849, flvede ved sine Skrifter ad
skillig Indflydelse paa det kirkelige Liv og paa de
politiske Begivenheder i 1814. Fra 1804—15 var
han Biceformand og 1819—20 Formand i det
trondhjemste Videnflabsselskab. — Hans SM,
Sf!ren Bruun Bugge, f. 1798, studerede Filo
logi, blev 1820 Universitetslærer i Latin og 1833
Rektor i Kristiania; senere studerede han Theo
logi og blev 184? Sogneprest til Gran indtil 1878,
da han fik Affled. Foruden et betydeligt An
tal Universitetsprogramer har han udgivet flere
Lcereb^ger i Latin og en Del Opbyggelsesstrifter.
— Fredrik Moltte Bugge, en yngre Broder
af Foregaaende, f. 1806, d. 1853, studerede lige
ledes Filologi og var 1833—51 Rektor i Trond
hjem, hvor han i flere Aar fungerede som Preces
i Videnflabsselfiabet; han hevdede med Iver La
tinens Berettigelse i den lerde Skole og udgav
endel filologiste og pedagogiske Skrifter, af hvilke
scerlig merkes: Det offentlige Skolevesens For
fatning i adskillige tyste Stater tilligemed Ideer
til en Reorganislltion af det offentlige Skolevesen
i Kongeriget Norge" (1839), som indeholder Re
sultaterne af hans med offentligt Stipendium an
stillede Underspgelser af det tyste Skolevesen. —
HansSM Fredrik Vilhelm Klumpp Bugge,
f. 1838, blev 1870 Professor i Theologi ved Kri
stiania Universitet.
Bugge, Elseus Sophus, fremragende norsk
Sprogforfler, f. i Laurvik 1833, blev Student
1848 og filologisk Kandidat 1857, hvorefter han
med offentlig Understøttelse opholdt sig 2 Aar i
Udlandet og derunder studerede navnlig Sanskrit
og bestcrgtede Sprog, i Berlin hos Weber og i
København hyg Westergaard. Paa sidftnevnte
Sted unders^gte han ogsaa islandske Haandfirifter.
1864 blev han extraordiner Professor i Oldnorst
og i sammenlignende indoeuropeisk Sprogforstning
ved Kristiania Universitet. Bugges sprogviden
stabelige Forfatterstab er overordentlig omfattende.
Navnlig har han ved flere Arbeider i betydeligt
Mon opklaret Nordens Sprog og de dermed be
stegtede Tungemaal samt tolket nogle af de vig
tigste Sprogmindesmerker inden det nevnte Om-
Bugislaw
raade. I mange Afhandlinger har han faaledes
behandlet Runer og Runeindstrifter og bl. a. tydet
de forhen for en stor Del «forklarede og ikke rigtig
leste nordiske Indflrifter fra den eldste Jernalder
og Mellem.lernalderen, hvilke Indfirifter giver
PrMer paa nordisk Sprog Aarhundreder eldre
end de tidligere kjendte og derved bliver af stor
Betydning for nordisk Sproghiftorie. Ligeledes
har han tolket den udftrligfte og kanske eiendom
meligfte af alle bevarede ,. Runeindstrifter, Ind
striften paa Riikstenen i Oftergotland. Af hid
h^rende Arbeider kan nevnes Afhandlingerne:
Bidrag til Tydning af de eldste Runeindstrifter"
(1866), Lidt om de eldste nordiske Runeind
flrifters sproglige Stilling" (1870), bemerk
ninger om Runeindstrifter paa Guldbrakteater"
(1871) og ..Tolkning af Runeindstriften Paa Rok
stenen i ’Ostergotland" (1876) m. fl. En Hoved
gjenstand for Bugges Forskning har veret de i
islandske Haandskrifter bevarede mythiste og hero
iske Digte, navnlig den saakaldte eldre Edda.
Af denne foranstaltede han 1867 en Udgave (den
bedste, der håves), hvori der for fyrste Gang gives
en fuldstendig Meddelelse om de Kilder, fra hvilke
og den Form, i hvilken man kjender Digtene; lige^
saa har han paabegyndt en Udgave as islandske
sagnhistoriste Skrifter. Bed Studiet af den eldre
Edda er han bleven ftrt til de oldengelfle Digte,
til hvis Forstaaelse han har leveret Bidrag i Af
handlingerne: Spredte lagttagelser vedkommende
de oldengelfle Digte om Beowulf og Waldere" (1868)
og Zum Beowulf" (1872). Paa Reiser, foretagne
med offentlig Understøttelse i norste Bygder, navnlig
Telemarken, har han optegnet en Mengde Folke
viser, hvoraf en Del er udgivne serskilt i «Gamle
norske Folkeviser" (1858) og en Del i S. Grundt
vigs Udgave af ..Danmarks gamle Folkeviser" og
andenfteds. Desuden har han ydet Bidrag til
Kundstaben om norske Folkevisers og danske Bal
laders Oprindelse. Ved Siden as de germaniste
har han fortrinsvis studeret de Sprog, som i Old
tiden tåltes i Italien, og har ved fiere Afhand
linger (tildels i tyste Tidsskrifter) og serstilte Berker
udvidet Kundstaben om de med Romerne besleg
tede Stammers, Samniters, Sabellers, Umbrers
med fleres Tungemaal, ligesom han har meddelt
serdeles verdifulde Texttolkninger af Plauws’s
Komedier. Til det franske Tidsskrift ,liam3uja"
har han leveret nogle Afhandlinger angaaende
siere franfle, fpanste og italienske Ords Oftrindelse.
Endelig har han (mest i tyste Tidsskrifter) behandlet
grammatiske og etymologiske Emner, som vedrører
de indoeuropeiske Sprog overhoved. Ved Upsala
Universitets 400aarige lubelfest 1877 udnevntes
Bugge til sEresdoktor i Filosofien.
Bugge, Thomas, dansk Astronom og Mathe
matiker, f. 1740, d. 1815, blev Professor i Astro
nomi ved Københavns Universitet 1777 og gjorde
1777—78 paa offentlig Bekostning en Reise gjen
nem en stor Del af Europa. Han er Forfatter af
fiere Skrifter og Afhandlinger i Astronomi og Ma
thematik.
Bugislaw, almindeligt Navn paa de staviste
Hertuger i Pommern, hvis 3Et uddjsde 1637. —
Bugislaw den fyrste hjalp den danske Konge
Valdemar den store paa Toget til Rugen 1168,
gjorde senere Frafald, men maatte tilslut under
kaste sig og betale Stat til Danmark. — Bugis-
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
