Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cantu, Cesare - Cape-Coast-Castle - Capefigue, Jean Baptiste Honoré Raymond - Capella (Fixstjerne) - Capella, Marcanus Minucius Felix - Capern, Edward - Capion, Etienne - Capistranus (Capistrano), Johannes - Capitano - Capitis deminutio - Capmany y de Montpalan, Don Antonio de - Capo-d’Istria - Cappelen, Herman August - Capponi, Gino, Marchese - Caprera - Capri - Capua - Caput mortuum, se Brunrødt - Caracalla, egentl. Marcus Aurelius Antonius Bassianus - Caracas eller Caraccas. — La Guaira
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cantu
Cantu, Cesare, italiensk Historieskriver og Digter,
f. 1807, blev 1832 Professor i Literaturhistorie i
Mailand. For nogle frisindede Ytringer i hans
Skrift „Lombardiets Historie i det 17de
Aarhundrede“ blev han 1833 sat i Fængsel, hvor han
tilbragte et Aar. Her strev han Romanen
„Margherita Pusterla“, som gjorde stor Lykke. 1837—42
udgav han sit Hovedverk, en Verdenshistorie i 35
Bind, ber er oversat til flere Sprog, bl. a. i Be
arbeibetfe til Dansk. I dette Verk viser han sig
som liberal Politiker, men strengt katholsk i kirkelig
Henseende. Blandt hans talrige Skrifter mærkes
forøvrigt: en grass, en latinsk og en italiensk
Literaturhistorie, „Italienernes Historie“ og „Milanos
Historie“.
Cape-Coast-Castle (udt. Kæp-Kost-Kæstl), en
England tilhørende By paa Guldkysten i Vestafrika,
med 10,000 Indb.
Capefigue (udt. Kapfig), [[** trykket sic, ...?? **]] Jean Baptiste Honoré
Raymond, fransk Historieskriver og Publicift, f. 1802,
d. 1872, udgav talrige historifle Skrifter, blandt
hvilke: „Filip Augusts Historie“, „Restaurationens
Historie“, „Europa under Napoleons Konsulat og
Keiserdømme“ og „Europa efter Ludvig Filips
Tronbestigelse“.
Capella, en Fixstjerne af første Størrelse i
Stjernebilledet Kusken.
Capella, Marcianus Minucius Felix, lærd
romersk Grammatiker mod Slutningen af det 5te
Aarh., forfattebe enstags Encyklopcrdi over Kunster
og Videnskaber under Titelen „Satiricon“, font i
Middelalderen nøb stor Anseelse.
Capern, Edward, engelsk Digter, f. 1819, har
gjennem sine „Poems“ og „Ballades [[** sic **]] and Songs“
vundet sig et Navn som Folkedigter og nyder siden
1856 en aarlig Pension af Staten.
Capion (udt. Kapiaang), Etienne, kom 1714
med et reisende fransk Skuespillerselskab til Dan
mark og byggede 1722 i København det førfte
danske Theater, paa hvilket Holbergs Komedier blev
opførte. Han døde 1732.
Capistranus (Capistrano), Johannes, italiensk
Munk, f. 1386, d. 1456, indtraadte 1415 i
Franciskanernes Orden og stiftede 1444 en strengere Under
afdeling af benne. 1450 sendtes han af Paven til
Tyskland for at prcrdike Korstog mod Hussiterne
og Tyrkerne. Han osiflammede ved sin Veltalenhet»
Folket og omvendte mange Hussiter; mod Jøderne
for han grufomt frem. 1456 drog han med en
Hoer paa, 60,000 Mand, som han selv havde hvervet,
til Belgrad og befriebe Byen fra Tyrkerne.
Capitano, italiensk Navn paa en Anfører;
Høvedsmand. Capitano kaldtes ogsaa en staaende
Figur i den aldre italienske Komedie, samt i
Middelalderen de fornemste af en italiensk Biskops
Vasaller.
Capitis deminutio betyder i Romerretten
Ophavelse eller Formindskelse af en romersk Borgers
Evne til at erhverve Rettigheder eller indgaa For
pligtelser. Den havde 3 Grader. Den HKefte
Grad (C. d. maxima), som bestod i fuldstcendig
Retsudygtighed (borgerlig Død), indtraadte f. Ex.,
naar en romersk Borger blev Krigsfange; den
anden Grad (media) bestod i Tabet af romersk
Borgerret og den tredie Grad (minima) i Tabet
af Familierettigheder, f. Ex. ved Adoption.
Capmany y de Montpalan, Don Antonio
de, spansk Historie- og Sprogforsker, f. 1742, d.
1813, udmarkede sig under Frihedskrigen (fra 1808)
som Folketaler og Medlem af Nationalforsamlingen.
Hans Skrifter om Barcelonas Historie belyser flere
spanske Forhold i Middelalderen; endnu betydeligere
er hans Arbeider over det spanske Sprog, blandt
hvilke kan nævnes en spansk-fransk Ordbog.
Capo-d’Istria, By i Istrien, ikke langt fra
Triest, med 8,000 Indb., Saltverker og livlig
Handel med Olie, Vin og Salt.
Cappelen, Herman August, norsk
Landskabsmaler, f. 1827, d. 1852, uddannede sig i
Düsseldorf under Gudes Veiledning. Hans Billeder frem
stiller for det meste vilde og ensomme Stovpartier
med et vist vemodigt Prag. To af dem findes i
Nationalgalleriet i Kristiania.
Capponi, Gino, Marchese, italiensk Statsmand
og Lærd, f. 1792, d. 1876, stod 1848—49 i Spidsen
for den toftanske Regjering og blev efter Konge
riget Italiens Oprettelse 1860 Senator. Han har
udgivet flere vardifulde historiske Arbeider, blandt
hvilke isar kan markes „Republiken Florens’s
Historie“, og besørget en forbedret Textudgave af
Dantes „Guddommelige Komedie“ samt taget Del
i Udgivelsen af Accademia della crusca’s Ordbog.
Caprera, en liden Ø strax nordost for
Sardinien, omtr. ½ Kv.mil stor, er bleven bekjendt
som Opholdssted for Garibaldi, der 1854 her Wbte
et lidet Jordstykke og et Hus, som han har beboet
1854—58 og senere fra 1860.
Capri, en liden Klippeø af 1 Kv.mils Stør
relse, med 4,000 Indb., ved den sydlige Indgang
til Bugten ved Neapel. I den romerske Tid var
Øen rig paa Villaer, og Keiser Tiberius tilbragte
der de sidfte Aar af sit Liv; i den sidste Tid er
den paa Grund af sin NaturstjMhed et Maal for
mange Reisende. Sarlig markes den blaa Grotte.
Capua, By i Provinsen Caserta i Italien, ved
Floden Volturno, med 11,500 Indb. Lidt Men
for Byen findes Ruiner af det gamle Capua, som
344 f. Kr. sluttede Forbund med Rom, faldt fra
i den anden puniske Krig, men gjenerobredes 211
og berMedes sin Ret til Selvstyre. Efter en For
faldsperiode gjenoprettedes Byen under Cæsar og
Nero ved romerske Kolonister, men ødelagdes under
Folkevandringerne.
Caput mortuum, se Brunrødt.
Caracalla, egentl. Marcus Aurelius Antonius
Bassianus, romersk Keiser, f. 188 e. Kr., Søn af
Septimus Severus, blev efter dennes DFd 211 Keiser
tilligemed sin Broder Geta, hvem han dog allerede
naste Aar lod myrde Migemed alle hans Til
hangere. Sin Faders store Skatte forødte han
snart og tog nu sin Tilflugt til alskens Penge
udpresninger. Han viste Akilles og Alexander den
store guddommelig Dyrkelse og vilde gjerne ligne
dem; men hans Krigstog var vafentlig Plyn
dringstog. Han angreo Dacien, drog derefter over
Trakien, Lilleasien og Antiokia til Alexandria,
hvor han anrettede et stort Blodbad. 216 angreb
han Parthien og stod 217 i Begreb med at fornye
Angrebet, da han blev myrdet paa Anstiftelse af
Præfekten Macrinus.
Caracas eller Caraccas, Hovedstad i den
sydamerikanske Republik Venezuela, ved Foden af
det 8,000 Fod høie Bjerg Silla de Caracas, med
50,000 Indb. Byen har et Universitet og flere
høiere Undervisningsanstalter, ubetydelig Industri
men livlig Handel, især med Tobak, Kaffe og Kakao.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
