Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - England. — Kongeriget England. — Det Britiske Rige eller Storbritannien og Irland (United Kingdom of Great Britain and Ireland). — Det Britiske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England
med 1,592,000 Tons. Samfærdselsmidlerne er
fortrinlig udviklede. Foruden de mange seilbare
Floder og talrige Kanaler fandtes 1875 ca. 7,590
Mil Jernbaner i Drift, hvis samlede Indtægter
udgjorde 1,062 Mill. Kroner. Myntenheden er
Pund Sterling (ca. Kr. 18.16) = 20 Shilling à
12 Pence. Det betydeligste Bankinstitut er Eng
lands Bank i London (The bank of England),
grundlagt 1694, som kan udstede 281 Mill.
Kroner Sedler uden at have tilsvarende
Realisationsfond, men udover bette Beløb kun i samme
Forhold, som den har Dækningsmidler. —
Kongeriget England inddeles i 52 Grevskaber, hvoraf
40 i det egentlige England og 12 i Wales, hvilke
danner administrative Enheder for Forvaltningen
af Retspleien, Politi- og Hærvæsenet. Desuden
deles Riget i 11 større Kredse (divisions), hvoraf
London udgjør én. — Det Britiske Rige eller
Storbritannien og Irland (United
Kingdom of Great Britain and Ireland) har en
Forfatning, som forener en republikansk Statsforms
Frihed med en monarkisk Forfatnings Fasthed og
Ro. Den har langsomt og rolig udviklet sig af
den gamle angelsaksiske Samfundsordning, og dens
nuværende Skikkelse er ikke fastsat ved egentlige
Grundlovsbeftemmelser, men ved lange Tiders
hcrvdede Statsstik. De engelsse Grundlove, som
hovedsagelig kun udtaler de store Grundsatninger
for Statens Styrelse, er Charta Libertatum
(Frihedskartet) af 1101, Magna charta (det store Kart)
af 1215, Petition of rights af 1627,
Habeas-Corpus-Akten af 1679, Bill and declaration of
rights af 1689, de protestantiske
Sukcessionsordninger af 1701 og 1705, Unionsakterne af 1707
og 1800, Lov om Katholikernes Emancipation af
1829 samt Lovene om Stemmeretten af 1832,
1867 og 1868. Storbritannien og Irland er
ifølge disse Grundlove, som forøvrigt kan ændres
og ophæves som almindelige Love, et
konstitutionelt Arve-Monarki; den øverste Statsmyndighed
hviler hos Parlamentet, hvilket bestaar af Kongen
og de to Huse, Overhuset (house of lords) med
vexlende Medlemsantal og Underhuset (house of
commons) med 652 Medlemmer. Kronen har
det i sin Magt at forøge Lordernes Antal og
derved skaffe sig Stemmeflerhed i Overhuset. Dette
er dog uden Betydning, da Underhusets Villie i
ethvert Spørgsmaal følges. Styresattet er
nemlig helt „parlamentarisk“, d. v. s. Kongens Raad
maa altid befinde sig i Overensstemmelse med
Parlamentet (Underhuset), af hvis Flertal det altid
afhænger. Kronen har Opløsningsret og absolut
Veto; men Vetoet benyttes aldrig. Et engang
valgt Parlament vedbliver at fungere (i én eller
flere Sessioner), indtil Ministeriet udskriver nye
Valg. Kongen er uansvarlig. Han har den høieste
utøvende Magt og er Kirkens Overhoved. Kongen
b,ar et mindre i Lovgivningen omtalt Raad, det
saalaldte Geheimeraad (privy council), som for*
uden af dem, ber er eller har baret Ministre, be*
staar af flere høie Embedsmænd og ialt tæller
over 200 Medlemmer. Men det virkelige Raad
er et Ministerium eller Kabinet, hvis
Medlemsantal er ubestemt (12—18), og som tages af de
to Huse. 5 af Ministeriets Medlemmer har Titel
af Statssekretarer: Inden- og Üdenrigsministeren,
Kolonialministeren, Krigssekretæren og
Statssekretæren for Indien, foruden en Statssekretær for
England
Irland. Førsteminister er den første
Skatkammerlord; de øvrige Ministre er nærmest
Førsteministerens Raadgivere, idet Førsteministeren forelægger
alle Regjeringens Lovforslag for Parlamentet og
forsvarer dem, forsaavidt de ikke særlig hører under
nogen af Fagministrene. Den engelske Forfatning
sikrer Borgerne politisk og personlig Fnhed i
udstrakt Maalestok. Fuldstændig Lighed for Loven,
Pressefrihed og Forsamlingsfrihed finder Sted.
Parlamentet er ukrænkeligt. Ligesom Statens
saaledes er ogsaa den stedlige Forvaltning grundet
paa Folkets Selvstyre. Landlommunernes
Anliggender styres af Fredsdommere, som udnævnes
af Kongen, men som ikke har Løn, og hvis
Stillinger saaledes er Æresembeder. Fattig- og
Skolevæsenet styres af kommunevalgte
Ombudsmænd. Retspleien udøves af Edsvorne (Jury)
og uafsættelige Dommere. De gjeldende
Lovbestemmelser er meget indviklede og
utilgjængelige, idet England ikke har nogen almmdelig
Lovbog. Tidligere har man sondret mellem streng
Ret og Billighed, ligesom Domstolene har været
indrettede herefter; men dette er nu ophævet. Rigets
høieste Domstol er Overhuset. — Statsgjelden
udgjorde 1876 ca. 14,000 Mill. Kroner,
Statsindtægterne ca. 1420 Mill. Hæren talte til samme
Tid 228,624 Mand regulære Tropper foruden
15,078 Mand Yeomanry-Kavalleri, 136,413 Mand
Milits og 168,715 Mand Frivillige samt et
militært ordnet Politikorps i Irland paa 13,000 Mand.
Krigsflaaden udgjorde 1876 61 Panserskibe, 300
Dampere og 170 Seilskibe med en samlet
Besætning af 81,447 Mand, hvoraf 19,790 Matroser.
De vigtigste Krigshavne er Plymouth, Portsmouth,
Chatham, Sherness, Pembroke og Cork. — Det
Britiske Riges Kolonier og Besiddelser er: I
Europa: Helgoland, Gibraltar, Malta og Cypern,
tilsammen 177 Kv.mil med ca. 307,000 Indb.; i
Asien: de 3 indiske Præsidentskaber Bengalen med
Birmanien, Madras og Bombay; Øerne Ceylon,
Labuan, Malediverne og Singapore m. m., Aden
i Arabien foruden flere mindre Besiddelser,
tilsammen 43,238 Kv.mil med ca. 194 Mill. Indb.;
i Amerika: Kanada og Britisk Kolumbia i
Nordamerika, Honduras i Mellemamerika, Guyana i
Sydamerika, Jamaika, Bahamaøerne og flere mindre
Øer i Vestindien samt Falklandsøerne i
Sydamerika, tilsammen 169,775 Kv.mil med 5,160,000
Indb.; i Afrika: Kapkolonien, Natal og
Transwaal, Basutolandet, Sierra Leone, Guldkysten og
flere Øer, blandt hvilke St. Helena, Ascension og
Mauritius, tilsammen 12,677 Kv.mil med ca.
2,330,000 Indb., og endelig i Australien:
Australiens Fastland, Tasmanien, Ny-Seland med flere
Øgrupper, tilsammen 142,659 Kv.mil med ca.
2,534,000 Indb. Naar Kolonierne medregnes, er
Storbritannien og Irland saaledes den mest
udstrakte og næst Kina den folkerigeste Stat paa
Jorden. — Historie. Englands oprindelige
Beboere, Briterne, der ligesom Skotlands og
Irlands Beboere udgjorde en Gren af den keltiske
Folkestamme, blev mellem Aarene 43 og 85 e. Kr.
undertvungne af Romerne, hvorefter det i næsten
400 Aar dannede den romerske Provins Britannia.
Efterat de romerske Tropper under Folkevandringerne
havde forladt Landet, indkaldte dettes Beboere, som ikke
formaaede at værge sig mod sine nordlige Naboer,
Pikterne, og Skoterne fra Irland, Angelsakserne til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
