Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grécourt, Jean Baptiste Joseph Villaret de - Greely, Horace - Greene, Nathaniel - Greenock - Greenough, Horatio - Greenwich - Grefsen Bad. — Grefsenaasen - Gregariner - Grégoire, Henri - Gregor (Paver). — Gregor den første, den store. — Gregor den fjerde. — Gregor den syvende, hed oprindelig Hildebrand. — Gregor den niende. — Gregor den trettende. — Gregor den sextende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Greely
Abbé i Paris. Han var bekjendt for sit tøjlesløse
Levnet og sit store Talent som Forelæser. Hans
Digte, af hvilke „Philotamis“ er rettet mod
Jesuiterne, er kvikke, men højst frivole.
Greely (udt. Grili), Horace, amerikansk Pu
blicist og Politiker, f. 1811, d. 1872, nød i sin
Barndom næsten ingen Undervisning og kom 1826
i Lære hos en Bogtrykker. 1831 kom han til
New-York, hvor han siden boede. 1834 grundede
han Ugebladet „The New-Yorker“ og 1840 et
andet Blad, hvori han under Præsidentvalget
kjæmpede for Whiggernes Kandidat. 1841 slog han
begge Blade sammen til ét, „New-York Tribune“,
som under hans Ledelse blev et af de Forenede
Staters mest indflydelsesrige Blade. Før
Borgerkrigen arbeidede han med Iver og Ufortrødenhed
for Slaveriets Ophævelse, men saavel under som
efter Krigen prædikede han Mildhed mod
Sydstaterne og paadrog sig derved tildels Uvillie.
1872 var han af de liberale Republikanere opstillet
som Kandidat til Præsidentværdigheden, men faldt
igjennem mod Grant. Han har udgivet flere
politiske og statsøkonomiske Skrifter.
Greene (udt. Grin), Nathaniel, nordamerikansk
General, f. 1742, d. 1786, tilhørte Kvækernes
Samfund, men ivrede ikke destomindre for en
væbnet Modstand mod England og blev af denne
Grund udstødt af Sekten. Efterat han ved
Opstandens Udbrud havde ført Tropperne fra Staten
Rhode-Island til Kontinentalarméen blev han
Brigadegeneral og fik det Hverv at forsvare
Long-Island. 1776 blev han Generalmajor og
udmærkede sig ved Trenton og 1777 ved Princetown,
Brandywine og Germantown, paa hvilke to sidste
Steder han dækkede Arméens Tilbagetog. Efter at
have faaet Kommandoen over Sydarméen fordrev
han inden kort Tid Englænderne fra Georgia og
Nord- og Syd-Karolina; da Cornwallis havde trukket
sig tilbage til Virginien, slog Greene de engelske
Tropper i et Slag ved Eutaw Springs, til
Erindring om hvilket Kongressen lod slaa en Medalje.
Greenock (udt. Grinok), By i Skotland ved
Mundingen af Clyde, 4 Mil vest for Glasgow,
har 70,000 Indb. og betydelig Handel samt store
Skibsverfter og Fabriker.
Greenough (udt. Grinoff), Horatio,
amerikansk Billedhugger, f. 1805, d. 1852, studerede i
Rom Antikerne under Thorvaldsen og Tennerani.
1843 udførte han Washingtons Rytterstatue og blev
overdragen Udførelsen af flere kolossale Marmor
grupper for Kapitoliet i Washington. Hans
Arbeider udmærker sig ved Originalitet og Renhed
i Formen.
Greenwich (udt. Grinitsj), By i det engelske
Grevskab Kent, ved Themsen, tæt ved London, har
170,000 Indb., en storartet Navigationsskole og
et berømt Observatorium, fra hvis Meridian (17°
39ʹ 51″ Øst for Ferro) den geografiske Længde
regnes af Englænderne og paa alle Sjøkarter.
Grefsen Bad, en Vandkuranstalt ved Foden af
Grefsenaasen, nær Kristiania, er anlagt af et
Aktieselskab og aabnedes fyrste Gang 1858. Badet er senere
stadig udvidet og havde 1877 260 Badegjester. Det
holdes aabent i Maanederne Juni—August,
hvilken Tid deles i to Saisoner paa 6 Uger. Kilden,
hvorfra Badebassinerne forsynes, har en konstant
Temperatur af 4—5° R. Foruden Bassinbade
anvendes Halvbade, Siddebade, Dusch- og
Styrtbade, Dampbade, Afrivninger og passiv Gymnaftil,
medens samtidig en streng Dicrt overholdes. De
Sygdomme, for hvilke Badet med størst Held
har varet anvendt, er kronifie Nervesygdomme. —
Grefsenaasen, en stovbevoxet Aasryg paa
Nordsiden af Kristiania, 1143 Fod høi, hvorfra
man har en smuk Udsigt over Byen og Fjorden.
Bergmassen i denne Aas bestaar for en Del af
smuk rødlig Gramt, og her findes derfor flere
betydelige Stenbrud.
Gregariner, mikroskopiske Snyltedyr, som
isoer findes i de hvirvelløse Dyrs Tarmkanal, men
ogsaa hos høiere Dyr og i andre Organer. De
er éncellede, uden Mund og Tarm; deres For
plantningsforhold er endnu ikke fuldt bekjendt.
Grégoire (udt. Gregoar), Henri, fransk
Geistlig og Statsmand, f. 1750, d. 1831, indvalgtes
1789 i den konstituerende Forsamling, hvor han
sluttede sig til Trediestanden og udfoldede en be
tydelig Virksomhed. Af Menighederne i Blois valg
tes han til Biskop og var den fyrste Geistlige, som
aflagde Eden paa dm nye Kirkeforfatning. Som
Medlem af Konventet 1792 bidrog han meget til
Kongedømmets Afskaffelse, men optraadte senere
bestemt mod flere af Terrorismens Udskeielser.
Efter Konventets Opløsning blev han Medlem af
de 500s Raad og efter den 18de Brumaire af
den lovgivende Forsamling. Under Napoleon blev
han Senator og Greve, men stemte under de
hundre Dage mod Keiserdpmmets Gjenopret
telse. Han har skrevet flere kirke- og kulturhistoriske
Arbeider.
Gregor, Navn paa 16 Paver, af hvilke
følgende er de mærkeligste: Gregor den første,
den store, f. 540, d. 604, var romersk Prætor og
traadte først 580 ind i den geistlige Stand. Han
var nu efter hinanden Munk, Diakon, pavelig
Gesandt i Konstantinopel og Abbed, indtil han
590 blev Pave. Som saadan tog han sig ivrig
af Munkevcrsenets og Gudstjenestens Ordning ; ved
sin Grundlceggelse af Kirkesangen efter nye Regler
(den gregorianske Sang: cantus firmus) har han
havt stor Indflydelse paa Musikens senere kunst-
Mllsstge Udvikling. Gjennem ham uddannedes
Loeren om Skjærsilden, og i sine Skrifter vir
tede han til Helgendyrkelsens Udbredelse og Ud
vikling. Med samme Iver tog han sig af Mis
sionen og sendte Missioncerer til Angelsachserne.
I det hele arbeidede Gregor den store paa at
gjpre Kirkens Indflydelse gjeldende i alle
Retninger og lagde ved sin Virksomhed Grunden til
PavedMmets senere store Magtomraade. Selv
var han tarvelig, men benyttede sine store
Rigdomme til en udstrakt Velgjørenhed og til
Oprettelsen af fromme Stiftelser. Af Ydmyghed kaldte
han sig selv „Servus servorum Dei“, d. e. Guds
Tjeneres Tjener. Efter sin Død blev han
kanoniseret. — Gregor den fjerde, Pave 827—44,
har havt Betydning for Kristendommens Indførelse
i de nordiske Lande ved at han udnævnte Ansgar
til Legat for Norden og oprettede Erkebispedømmet
Hamburg. — Gregor den syvende, f. ca. 1020,
Pave 1073—85, hed oprindelig Hildebrand. Han
var opdragen i Rom inden Benediktinerordenen,
fulgte den afsatte Pave Gregor den sjette til
Tyskland og traadte derpaa ind i Klostret Clugny,
hvor han studerede Theologi og kanonisk Ret.
Med Leo den niende vendte han 1048 tilbage til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
