Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Paa Præstgardsholmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II.
PAA PRÆSTGARDSHOLMEN.
tenfor Præstgard videt Sirilla sig ut og
blev til en liten Sjø med mange smaa,
grønne Øer. Paa nogen av dem var der tæt Ore«
skog, paa andre var der fine Utslaatter med
Siljekrat om Kanterne. Paa Skogholmerne holdt
Fuglene til. Slik Sommersang og Jubel var der
intet Sted som paa Præstgardsholmerne, for der
stod Solen paa Dagen lang, og der var trygt
og lunt at bygge for alle de vingede Sommer«
gjæster. Aar efter Aar kom de igjen og sang
Sommerens Høisang rundt den gamle Gaard
paa Næset, som engang var Bygdens lysende
Midtpunkt.
Paa Præstgardsodden, hvor Kornet var aar«
visst og stod i gylden Overflod hver eneste
Høst, laa Kirken i gamle Dage. Men endnu
længe før det første Dampskib fandt Vei ind i
den dype Fjord, som skar sig like ind i Lan«
dets Hjerte, blev Kirken flyttet til Osen, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
