Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Generaldirektøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Vaarsolen brændte i Bakkerne, og Milen blev
lang. Den stærke Duft af Trær og Blomster
sammen med Solvarmen gjorde ham søvnig, og
han sank sammen i en behagelig Døs med halv«
klare Drømme. Et lite saart Smil blev hængende i
den ene Mundvig; det var smaa lyse Guttemin«
der som drog forbi. Men der kom ogsaa Billeder
fra de lange Aar derborte paa Amerikas Prærier,
hvor han havde slidt sig frem gjennem mange
Vanskeligheter i glohete Somre og Vintre, som
aldrig tok Ende.
Da han atter blev skaket op ved at Hjulet
stødte mot en Sten, var han ikke længer saa
hidsig. Det var virkelig næsten godt at sitte
slik og ha saa usigelig god Tid for en Gangs
Skyld.
Men hans Hjerne hvilte aldrig længe. Han
vidste ikke, om han nogensinde sov helt; hvile
gjorde han bedst i Kvinders Selskap, pleiet han
at si. Helst naar de var muntre og Vinen god.
Midt under Arbeidet kunde Længselen efter en
lystig Stund med Vin og Kvinder bli som en
Besættelse og en Brand i Blodet. Da sa han
til sig selv: Nu er du træt — Fanden ogsaa.
Han hadet at føie sig træt; men i de senere
Aar gjorde han det ofte. Og ingen kunde for«
staa, hvorledes denne Arbeidskjæmpe havde
Kræfter til saa megen Selskabelighet. For en
Surr af Selskabelighet fulgte der ogsaa med
denne mærkelige Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>