Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Torben Oxe
15
ben og hans Fætter Knud Pedersen Gyldenstjerne fra
Slotsherrens Kammer over i det ulige mindre hyggelige Fængselsrum
i Slotstaarnet. Der sad de saa med Tærninger til Tidsfordriv.
Kongen anklagede Torben Oxe for Rigsraadet, der var en
Adelsmands rette Værneting i alle Sager, som angik Liv og Ære,
eller hvori Kongen var Klager. Saa vidt man kan skimte, har
Anklagen oprindelig været bestemt til at skulle være en dobbelt.
Mod begge de fængslede for Giftmord, og mod Torben Oxe
tillige for Besmittelse af den kongelige Seng. Anklagen for
Giftmord synes ikke at have kunnet tilstrækkeligt begrundes. Det
var maaske derfor, at Kongen helt opgav at føre Sag om Knud
Gyldenstjernes Delagtighed heri. Han lod sig nøje med efter at
have holdt ham længe fengslet at tage en stærk Forpligtelse af
ham, at han aldrig mere vilde komme Kongen for Øje. Det
havde været vel for Christian II, om denne Forpligtelse kunde
være bleven holdt. Usynlige Tærninger spillede imidlertid
modsat Udfald. Det var Christian II, der langt senere selv kom Knud
Gyldenstjerne for Øje, da den fordums Konge Aar 1532 kom
sejlende fra Norge ned til Københavns Red. Det blev da Knud
Gyldenstjerne, der fik det Hverv at bringe ham til Fængslet i
Sønderborg. Her rev han den gyldne Vlieses Ordenskæde af
hans Bryst og skal efter Sigende tillige haanende have trukket
ham i Skægget. Det blev endelig Knud Gyldenstjerne, der som
Befalingsmand paa Kalundborg Slot lige til sin Død 1552 havde
Tilsyn her med Christian II som Fange.
Heller ikke overfor Torben Oxe synes Anklagen for Giftmord
at have kunnet afgørende begrundes. Tilbage stod da kun
Anklagen for Forsøg paa Voldtægt, der ifølge Gaardsrettens strenge
Bestemmelser straffedes med Død. Rigsraadet frifandt imidlertid
Torben Oxe. Saa vidt man kan forstaa, henvistes i Dommen til,
dels at Dyveke ikke var Kongens Hustru, men kun hans Frille;
dels at her ikke forelaa nogen Voldtægt eller Voldtægtsforsøg
men kun blotte Tanker, der ikke ifølge Loven kunde straffes.
Mod Sædvane var Kongen ikke i Stand til at beherske sin
Forbitrelse, da Dommen forkyndtes. I heftige Ord bebrejdede
han Rigsraaderne, at de altid lod sig lede af Hensyn, der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>