Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Gjøe forhandler med Henrik Gjøe
39
lig til at opofre sig og sit for, hvad han fandt det værd. Men han
var mere raadsnar i Kamp end i Ordveksel. Og Broderen
Mogens overgik ham langt i Verdenskløgt, Beregning og
Behand-lingsevne. Intet Under, at Johan Ranzau paa eget Ansvar holdt
Rigshofmesteren tilbage fra Herredagen, der just afholdtes i
Odense, fordi hans Nærværelse som Forhandler i Sjælland var
aldeles uundværlig. Og intet Under, at Frederik I paa Forhaand
billigede enhver Overenskomst, som han maatte kunne bevæge
Henrik Gjøe til.
I henved et Par Maaneder varede disse Forhandlinger, hvori
Henrik Gjøe krympede sig under Stillingens Haabløshed og
Forsøgene paa — vejledt af Broderen — at ordne alt paa det
bedste. Han stillede de mest vidtgaaende Krav, som Ære og
Hensyn til andres Vel syntes at paalægge ham, og han fik dem
alle opfyldt. Han fik først og fremmest Lov til at sende Bud til
Christian II i Tyskland og meddele ham, at han kunde holde
København et Par Maaneder endnu, hvis Kongen mente til den
Tid at kunne bringe ham Hjælp. Hvis Christian II ikke var i
Stand hertil, maatte Henrik Gjøe gaa ind paa at overgive Byen
til Frederik I. Men alle Byens Friheder og Rettigheder skulde
tilsikres den og ligeledes fuldstændig Straffefrihed for enhver,
baade Borgerne i Byen og alle dem fra Landet, der havde ydet
den nogensomhelst Form for Bistand. Frederik I’s Krigsfolk
maatte efter Overgivelsen kun drage igennem København, ind
ad den ene Port og ud ad den anden, og maatte ikke engang
blive Natten over i Byen. Selv skulde Henrik Gjøe og hans
Undergivne have Lov til i de første to Aar at drage ud af Riget
og tjene, hvor de lystede. Vilde han i den Tid paaføre Riget
nogen Fejde, skulde han dog først paa Riddervis gøre „ærlig
Forvaring" derom. Men alt deres fratagne Jordegods og rørlige
Ejendom skulde nu straks gives dem tilbage. For Henrik Gjøes
Vedkommende stilledes der ham derhos af den omsorgsfulde
Broder Vordingborg Len i Udsigt. Og da den Mulighed jo laa
nær, at Christian II ikke kunde betale al Rytternes og
Knægtenes tilgodehavende Sold, og man derfor vilde holde sig til
Henrik Gjøe som den, der var gaaet i Borgen derfor, skulde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
