Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frederik II
139
Paa Malmøhus lærte han sin Hofmester, Ejler Hardenbergs,
Broderdatter Anna at kende og forelskede sig i hende, en
Følelse, som han trofast bevarede. Da hans Søster og Svoger,
Kurfyrsten af Sachsen, 1557 kom til Danmark, fulgte han tilbage til
Tyskland med dem for at lære udenlandske Forhold at kende.
Her aabnedes en ny Verden for ham, og hermed opdagede han
en ny Side af sig selv. Han stiftede Bekendtskab med en Mængde,
baade Fyrster og Adelsmænd, der bedaarede ham med deres
Sving og Schneidighed. De forstod alle, hvor ophøjet en Fyrste
er, og hvorledes han bør betjenes. En saadan Fyrste ønskede
han selv engang at blive og have saa flotte, flinke Folk i sin
Tjeneste. Det sidste opnaaede han. Hans mest bedaarende
Bekendte fra Tyskland, Brødrene Friedrich og Christopher von
Dohna, Grev Günther af Schwarzburg, Jørgen von Holle og
mange flere traadte, da han blev Konge, i hans Tjeneste.
De to Sider i Frederik II’s Natur, som i disse Aaringer havde
ytret sig, udgjorde i Virkeligheden Hovedbestanddelene af hans
Væsen. Han var en Blanding af sin Fader og Moder, bestod af
to modsatte Naturer, svagt forbundne ved et Mellemled, der et
Liv igennem maatte fugtes med Vin for ikke at briste. Han havde
arvet Faderens, Christian I II’s, Jævnhed og Beskedenhed, der
stadigt trængte til Ly under en tysk Teologs Vinger. Kun denne
sidste Form for Ly havde Frederik II som ung (Fig. 62) saa ofte
hørt spotte, at han undgik den og foretrak andre. Men ved Siden
heraf var han Moderens, Dronning Dorotheas, udtrykte Billede.
Han lignede hende allerede i Ansigtstræk og hele Bygning, men
endnu mere i Sind. Det var hendes overstrømmende
Handlings-trang og Selvtillid, hendes Tro paa Fyrstemagts guddommelige
Ophøjethed og sine egne usvigelige Evner til at lede alt, der gik
igen i ham. Som hos hende saa hos ham var Selvtillidens
Spræng-sats imidlertid for stærk. Den eksploderede, før Maalet var naaet.
I et svagt Legeme vilde sligt kunne være endt i Storhedsvanvid.
I sunde, krafiige Legemer som deres ebbede Overskuddet ud i
en Strøm af stærke Ord eller søgte Afløb i voldsomme,
legemlige Anstrengelser.
Frederik II’s Natur var, om end vidt forskellig fra PederOxes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
