Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigens Opgave
151
maatte rappe sig, hvis Sverige skulde være erobret før Vinterens
Komme.
At løse denne Opgave vilde maaske have været muligt, hvis
en overlegen Dygtighed havde været i Stand til at gøre et
samtidigt og kraftigt Fremstød med baade Hær og Flaade mod
Stockholm. Ved saaledes pludseligt at blive ramt i Hjertet kunde
Sverige maaske, i det mindste for en Tid, være bleven
overvældet og lammet. Men
hverken den overlegne
Dygtighed eller de
samvirkende og
tilstrækkelige Midler fandtes i
Danmark. Frederik II
besad kun det
opblussende Ønske, ikke det
erfarne Syn og den sejge
Myndighed, der
krævedes for at tvinge sin Vilje
igennem. Hans
Tillidsmand, Grev Günther af
Schwarzburg, og alle de
øvrige tyske Førere vilde
ikke sætte alt paa saa
usikkert et Kort som at
forsøge gennem
vidtstrakt og uvejsomt,
fjendtligt Land uden
Tilførsel at drage mod Stockholm. De foretrak at drage langs Kyst
gennem dansk Land op til Elfsborg ved Gøtaelv, det eneste
Stykke Sverige, der skilte Danmark fra Norge. Flaaden endelig
var ene ikke i Stand til at udrette noget. Den svenske Flaade
var under Gustav Vasa bragt i ypperlig Stand. Selv i Forening
med Lybækkerne var Peder Skram knap den svenske Admiral
Jacob Bagge en jævnbyrdig Modstander. Begge Parter synes i
Sommeren og Efteraaret 1563 at have gjort deres Pligt, idet de,
saalænge Østersøen var aaben, holdt hinanden Stangen. Det var
Fig. 69. Johan III af Sverige.
(Maleri paa Gripsholm.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
