Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Krigen lii Lands 1564
Ranzau, hvor han kunde bedst, ved Laan hos Venner og
Bekendte. Den 14. April udstedte Kongen et Gældsbevis til Daniel
Ranzau paa 400,000 Kroner. Men denne forlangte Borgen for
Betalingen. Og 30 danske Adelsmænd, hvoriblandt mange
Rigsraaden maatte da gaa i Borgen for Kongen. Selv med disse
400,000 Kr. blev imidlertid blot de værste Fordringer stillet hos
Daniel Ranzaus Folk. Ritmester Josva von Qualens Ryttere
truede med Opror, hvis de ikke ogsaa fik noget af deres Sold.
Hertil maatte da paa lignende Maade snart efter skaffes 280,000
Kr. Nu var i Sommerens Løb tre af Kongens Hovedslotte blevne
sat i Pant: Kalundborg, Næsbyhoved og Malmøhus.
Endelig brød Daniel Ranzau op for at undsætte Elfsborg.
Men det gik broget til heroppe. Den tyske Del af Hæren angreb
den danske og fratog den, hvad Bytte den havde taget. Og
ganske hensynsløst plyndrede og brændte Tyskerne hos de danske
Bønder. Hverken „Krigskommissærerne" eller Daniel Ranzau
havde Styr paa dem. Og samtidigt maatte begge forlange, at
Resten af tyske Knægte — Jørgen von Holles efterladte, der
endnu laa i Skaane og krævede Betaling — sendtes derop til
Hjælp. En stærk svensk Hær antoges nemlig at være under
Fremrykning. Daniel Ranzau nødtes til at trække sig tilbage
først til Varberg, saa til Halmstad. Det var paa høje Tid at faa
von Holles Knægte afsted. Kongen drog da selv til Ystad og
førte dem op til Halmstad. Men da Daniel Ranzaus tyske Knægte
saa Kongen, nægtede de at lystre, førend ogsaa de havde faaet
Penge. Imidlertid erobrede Svenskerne Varberg.
I højeste Grad nedslagen vendte Frederik II tilbage til
Helsingborg. Og han havde Grund til at være det, thi alt om ham
syntes at styrte sammen. Øresundsspærringen var mislykket,
Flaaden jaget i Havn og nu Hæren paa ynkeligt Tilbagetog. Og
ude fra endnu værre Efterretninger. Erik XIV (Fig. 82) var ikke
at bevæge til Fred. Frederik 11 ’s Moder, Enkedronning
Dorothea, havde kun gjort ondt værre ved paa egen Haand at ville
mægle og møde den svenske Konge i Kalmar. Det vidstes, at
han nu meldte sig som Bejler til Prinsesse Renata og hermed
til Danmarks og Norges Krone. Dette var i Øjeblikket det vær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
