Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Atter Spærring af Øresund
193
af Brændingen ved Strandbredden, søgte Resten af Skibene,
mange med knækkede Master og næsten synkefærdige, at klare
sig fra Gullands Kyst og naa ned til København med den
sørgelige Efterretning. Den danske Flaade saa ikke Søen mer den
Sommer.
Det var det haardeste Stød, der endnu havde ramt Frederik II
og hans Riger. Nu, da Flaaden var tilintetgjort, var alt Haab
ude, Skaden uoprettelig. Resten af Skibene, Herredømmet til
Søs, de danske Øer — alt var prisgivet til Sverige. Og denne
Ulykke var indtruffen i det mest usalige Øjeblik, da man havde
udfordret alle Sømagterne ved at spærre Sundet og tvunget dem
til Krig ved den Maade, hvorpaa man aabnede det. Fra
Schel-dens Munding til den bothniske Bugt var der ikke een Magt,
som jo undte Danmark at blive knust, og indsaa
Nødvendigheden af, at dette blev gjort.
Fra dansk Side mente man, at der under disse Forhold ikke
var noget Valg. Man maatte fortsætte, som man var begyndt.
Følgen af Flaadens Undergang ved Gulland blev — en fornyet
Spærring af Øresund.
De fremmede Skippere ved Helsingør vilde næppe taalmodigt
have fundet sig heri, hvis de ikke havde stolet paa, at de Skridt,
som deres Regeringer samtidigt foretog mod Danmark, sikrede
dem fuld Erstatning for alle tilføjede Tab.
De nederlandske Skippere vidste meget vel, hvor nær Krigen
stod for Døren, og at den kun kunde undgaas, saafremt man fra
dansk Side vilde gaa ind paa alle de Krav, som det
nederlandske Gesandtskab maatte opstille.
Med en vis trodsig Ro blev de derfor liggende, da Danmark
efter Ulykken ved Gulland havde Dristighed nok til at forny
Øresunds-Spærringen. De kunde med Lethed være brudt
igennem, men de forsøgte ikke derpaa. Trøstigt satte de deres Lid
til, hvad Gesandtskabet skulde udrette. Før Høst kunde endnu
hele Øresundstolden være afskaffet for bestandig, og Tolderen
tvungen til at udbetale dem hver Skilling, de havde tabt.
Imødesaa man saaledes til Søs med Spænding Gesandtskabets
Komme, saa var Spændingen for Sagens Udfald ikke mindre i
Troels-Lund : Historiske Fortællinger IV
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
