- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
196

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Peder Oxe i Lothringen 124

gik i Vinterkvarter i Skaane. Det var kun et forsvindende lille
Lysglimt, at Peder Oxes flinke Svoger Frants Banner i Spidsen
for sine jydske Ryttere havde fanget de to svenske Hærførere,
Mornay og Hästsko.

Da Daniel Ranzau nu forlangte Lønning til sine Folk, maatte
Kongen erklære, at han ikke ejede en Hvid mere til at betale
med. Som tidligere maatte saa Daniel Ranzau selv skaffe Penge
mod at 20 Adelsmænd gik i Borgen for, at Kongen vilde
tilbagebetale dem. Nu var ialt 110 danske Adelsmænd gaaet i Borgen
for Kongen for 885,000 Kroner. Kongen ejede intet. Tiden var
ved at udløbe. Forloverne kunde snart vente at blive indmanede
til Gældsfængsel i Kiel eller Lybæk.

Paa alle Omraader var saaledes Frederik 11 ’s Planer
strandede. Hæren, Flaaden, Pengevæsenet, Øresundsspærringen, alt
var opbrugt. Kongen havde spillet højt Spil og tabt.

15

Medens Frederik II i Sommer og Høst 1566 indlod sig paa
sit sidste, mer end dristige Forsøg med Øresundsspærringen,
indlod Peder Oxe sig paa et andet, ikke mindre farligt, i
Lothringen. Med Rette havde han til sit Løfte om at være hjemme i
Danmark til Mortensdag føjet den Betingelse: „saa fremt Død,
Fængsel eller Sygdom mig det ikke betager". Sandsynligheden
talte i høj Grad for, at han ikke skulde slippe levende fra den
Rejse.

Det, han her indlod sig paa, var jo nemlig: alene, uden nogen
som helst Magt eller Ven til Hjælp, at vove sig ned til sine
tidligere Medforbundne for at fortælle dem, at han nu agtede at
gaa over til Modstanderne og derfor kom for at tage sine Sager
med sig. Der hørte hele Peder Oxes hensynsløse Mod til for at
indlade sig paa sligt, og hele hans forbavsende Evne til at klare
sig for at kunne slippe vel derfra — og endda faa nogle af sine
Lensindtægter dernede fra sendt efter sig!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free