Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uoverensstemmelse mellem Peder Oxe og Daniel Ranzau
223
og Klager større Vægt. Nu stillede Kongen dem Ansigt til
Ansigt og overlod dem selv at blive enige.
Daniel Ranzau holdt paa: ingen Fremrykning, før Afregning
har fundet Sted. Peder Oxe: ingen Betaling finder Sted, før
rigtig Regning er indgiven. Med sit skarpe Blik havde nemlig Peder
Oxe opdaget, at de Summer, Landet hidtil havde maattet betale
til Lejetropperne, var unødvendigt høje og langt overskred, hvad
de skrevne Overenskomster lød paa. Hele Vinteren havde han
gennem Kongen søgt at paatale disse Bedragerier. Nu var det
overladt ham selv personlig at klare Sagen.
Peder Oxe og Daniel Ranzau var haarde Halse begge to. Og
hver især havde de i dette Tilfælde et helt Samfund bag sig, hvis
Tarv og Velfærd de skulde varetage. Peder Oxe Landets, Daniel
Ranzau Hærens. Stridspunktet var, at man hidtil havde krævet
og virkelig faaet udbetalt, eller dog anerkendt som berettiget
Krav, en vis fast Sum i Maanedssold for hver Fane Ryttere eller
Knægte. Herimod indvendte Peder Oxe, at dette var urigtigt.
Der skulde til enhver Tid kun betales, hvad Sold der tilkom
hver enkelt tilstedeværende Rytter eller Knægt. Ellers skulde
man jo, hvis en Fane oprindelig havde talt 400 Mand, men der
nu kun var 200 Mand tilbage, betale dobbelt Sold til disse og
dog kun have den halve Styrke.
Efter Nutids Maade at dømme havde Peder Oxe Ret. Men
hans Synsmaade forudsatte rigtignok ogsaa, at Folkene
bestandig fik deres Sold udbetalt i rette Tid. Fandt dette ikke Sted, saa
indtraadte der Fare for, at man, ved bagefter at betale efter
levende Hoved, bedrog hele Fanen. Thi naar en Fane Knægte
havde været fuldtallig 1564, men først fik Afregning 1567 efter
hvem der da var tilstede, saa bedrog man jo alle de i
Mellemtiden faldne eller af Sygdom døde for deres Løn. —Ja, hvor var
de døde? spurgte Peder Oxe. De kunde jo melde sig, saa skulde
de ogsaa faa deres Lønning. Men til blinde Numre udbetaltes
ingen Sold. —Jo, vist var deres Ret endnu i Live, hævdede
Daniel Ranzau. Peder Oxe selv kunde jo ikke heller slippe for
at betale et leveret Sølvfad, fordi Sølvsmeden i Mellemtiden var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
